17-04-2018 kl. 17:15
Børnehusene Kokkedal, Broengen 4, 2980 Kokkedal

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Ergin Øzer (A)

Charlotte Sander (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Bettina Bové (B)

Nr.33 - Træffetid

Sagsnr.: 18/949

 
Bettina Bové (B)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Ingen mødt.

Nr.34 - Godkendelse af dagsorden

Sagsnr.: 18/949

 
Bettina Bové (B)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Godkendt. Sagerne nr. 39 og 40 blev behandlet efter sag nr. 36 og før punkt 37 og 38. Herefter blev punkterne behandlet i rækkefølge.

Lars Egedal (V) deltog ikke under punkt nr. 37, 38, 41 – 43. 

Nr.35 - Ungdommens Uddannelsesvejledning - afrapportering

Sagsnr.: 18/7752

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Afrapportering vedrørende 2017 og forslag til nye temaer og kadence for fremtidig afrapportering af aktiviteter i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund (UU-Øresund). Leder af UUØ Jens Christy deltager under punktet.

Sagen behandles på mødet i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 9. april 2018 og til orientering på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

UU-Øresund
UU-Øresund er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner. UU-Øresund vejleder unge fra grundskolens 7. klasse og op til 29 år i overgangen til en ungdomsuddannelse. På kommunens folkeskoler varetager grundskolevejledere ligeledes undervisningen i Uddannelse og Job fra 6. til 9. klasse. UU-Øresund er tilknyttet et nationalt system, hvilket betyder, at de modtager oplysninger fra uddannelsesstederne, når en ung falder fra på en ungdomsuddannelse. Herefter opsøger UU-Øresund alle unge med henblik på at tilbyde vejledning i forhold til målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Afrapportering
UU-Øresund har gennem en årrække udarbejdet en årsrapport med en lang række oplysninger om de unge i henholdsvis Helsingør- og Fredensborg kommuner. Rapporten har været brugt som afsæt for information til de politiske udvalg og drøftelser om den videre indsats.

For at få større aktualitet og fleksibilitet ind i kommunikationen med det politiske niveau, foreslås det fremadrettet, at årsrapporten bliver opdelt i flere mindre temarapporter. Nedenfor er forslag til temaer i en fremtidig rapportering:

1. Tema: Uddannelsesparathed i grundskolen (både folkeskoler og frie grundskoler) Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurdering er fastlagt i lovgivningen. Vurderingen starter i 8. klasse og foretages af uddannelsesvejlederne på grundlag af skolernes indstillinger. Formålet er, at alle elever bliver uddannelsesparate inden afslutningen af grundskolen. Der skal laves en særlig skole- og vejledningsindsats for de elever, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate.
Fokus og formål med temarapporten:
At vise udviklingen for den enkelte årgang opdelt på skoleniveau fra 8. til 9. klasse.

2. Tema: Uddannelsesvalg efter 9./10. klasse
De unges søgemønter er pejlemærket for målsætningen om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil fortsat være udgangspunktet, selv om den nationale målsætning bliver ændret lidt.
Fokus og formål med rapporten:
At vise udviklingen i de unges valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen.

3. Tema: Overgangsanalyse – fastholdes de unge i uddannelse?
Frafald og omvalg er centrale udfordringer i de unges vej til en gennemført ungdomsuddannelse. Ved at se på starten af de unges forløb opnås et billede af, hvor parate de unge faktisk er, og hvor gode ungdomsuddannelserne og vejledningen er til at fastholde de unge i uddannelse.
Fokus og formål med rapporten:
At vise hvordan det går de unge efter valget af ungdomsuddannelse.

4. Tema: 15-17 årige med pligt til uddannelse eller beskæftigelse
De unges uddannelsespligt blev indført i 2014, og UU-Øresund er forpligtet til at følge de unge, og følge op på om de følger deres uddannelsesplan. Det sker med en frist på fem dage til at kontakte den unge, og 30 dage til, at en ny plan foreligger.
Fokus og formål med rapporten:
At vise andelen af unge mellem 15 og 17 år, der er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. Afrapporteringen skal på det grundlag fokusere på at vise aktiviteterne for de unge, der ikke er i gang med en ordinær uddannelse.

5. Tema: Unge i særlige tilbud
Fokus og formål med rapporten:
At vise udviklingen i antallet af unge der gennemgår forberedende tilbud eller ikke-ordinære uddannelser. Det handler om produktionsskole, Koordineret UngdomsUddannelse (KUU), Erhvervsfaglig Grund Uddannelse (EGU) og Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

6. Tema: 18-24 årige og deres uddannelsesstatus
De nye nationale målsætninger om at 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har det 25. år som skæringspunkt. Rapporten skal belyse, hvor tæt UU-Øresund lokalt er på at nå målet.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse udviklingen i uddannelsesniveau i kommunen ud fra andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

7. Tema: Frafaldsanalyse
Frafald på ungdomsuddannelser og særligt på erhvervsuddannelserne, er en stor udfordring, der både koster samfundet penge, men også kan betyde, at mange unge oplever for mange nederlag, og derfor aldrig kommer videre i uddannelse og arbejde.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse hvor mange 18-årige, der har flere frafald samt, hvordan UU Øresund sikrer, at de unge kommer i gang igen med en ungdomsuddannelse.

8. Tema: Status og udvikling i unges ledighed
Den kommunale ungeindsats skal have fokus på gruppen af særligt udsatte unge med henblik på uddannelse eller beskæftigelse. En stor del af disse unge er på offentlig forsørgelse.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse og følge udviklingen i gruppen af unge ml. 16-24 år, der er på offentlig forsørgelse.
 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Borgerservice,- Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At alle temaer bliver gennemgået fordelt på to halvårsmøder i august og januar.
  2. At leder af UU-Øresund vil stå for fremlæggelsen af temaerne.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Temaer for fremtidig afrapportering godkendt. Kadencen for fremtidig afrapportering fastsættes til 2 gange årligt tilpasset budgetproceduren.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.36 - Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Sagsnr.: 18/7752

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Status vedrørende analyse af samarbejds- og organiseringsformer af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland.

Sagen behandles som en fælles sagsfremstilling i alle nordsjællandske kommuner.

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Børne-Skoleudvalget blev i januar 2017 sidst orienteret om arbejdet med analysen.

Sagen behandles på mødet i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 9. april 2018 og til orientering på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Halsnæs Kommune har i 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde:

UU-H: Halsnæs, Hillerød

UU-Gribskov: Gribskov

UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg

UU-Vest: Frederikssund, Egedal

UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm

 

Gribskov Kommune hjemtog Ungdommens Uddannelsesvejledning fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød i 2012.

 

Halsnæs Kommunes henvendelse bundede i følgende overvejelser:

                           At UU ses som helt central i forhold til at nå målsætningen om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

                           At være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde

                           At sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet

                           Et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter

                           At undersøge hvilken organisationsform, der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling

                           At videreudvikle på en mere effektiv opgaveløsning.

Derudover har regeringens reform ”Bedre veje til uddannelse og job” givet kommunerne mulighed for at organisere den vejledning, der i dag ligger i regi af UU, på nye måder. 

Sagens forhold
På et møde i september 2016 blev det blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne udført af et eksternt konsulenthus. Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland blev kontaktet med henblik på at være med i analysen. I februar 2017 besluttede man politisk at sige ja til at deltage i analysen i følgende kommuner: Hillerød, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Frederikssund og Egedal.


Analysens formål er at belyse for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtte fremtidens behov for vejledning, samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt (se bilag med kommissorium).

Analysens resultat
Analysen er mundet ud i 4 mulige scenarier for den fremtidige organisering og samarbejde på tværs mellem UU centrene. Uddybende fordele og ulemper ved hvert scenarie er beskrevet i bilaget (se bilag med analyse).  Brøndum & Fliess har desuden beregnet effektiviseringspotentialerne for de 4 scenarier. Målet har ikke været at lokalisere besparelser, men hvordan man kan løse ledelsesmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt, så der frigøres flere ressourcer til vejledning indenfor eksisterende budgetramme. Derfor er effektiviseringspotentialerne opgjort i hhv. årsværk og kroner (se bilag med vurdering af effektiviseringspotentiale):

1. UU centrene i netværksorganisering

Her bibeholdes den nuværende organisering af UU centrene, evt. med få justeringer. Til gengæld etableres forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommunerne/UU centrene om udvalgte arbejdsopgaver.

Ulemper er bl.a. udfordringer med udveksling af persondata på tværs, samarbejdsaftaler kan nemmere opsiges og det kan skabe ujævne samarbejdsflader. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der kan omsættes til eks. kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

Fordele er bl.a. stordriftsfordele på fælles opgaver fx ledelsesinformation, større projekter samt kompetenceudvikling.

2. Samling af UU centrene i ét center

Her nedlægger man de eksisterende UU centre, og i stedet opretter et nyt samlet center for de kommuner, som ønsker denne løsning.

Ulemper er bl.a. mindre lokal politisk indflydelse, da man vil være nødt til at etablere et kommunalt aktieselskab (§60 selskab).

Fordele er bl.a. stordriftsfordele, stærk ressourcebase på faglighed og øget analysekraft. Effektiviseringspotentiale der eks. kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

3. Integration af UU vejledningen i kommunens ungeindsats

Her nedlægges de eksisterende UU centre og UU vejlederne hjemtages til de enkelte kommuner, som selv vælger, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen i regi af UU skal placeres/organiseres internt.

Ulemper er bl.a. udtynding af vejledningskompetencer og manglende mulighed for at optimere på opgaver, som UU fortsat skal løse, bl.a. ledelsesinformation. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der eks. Kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

Fordele er bl.a. mulighed for en endnu tættere integration af vejledningen direkte som en del af ungeindsatsen.

4. Organiseringen af UU følger institutionsområderne for FGU

Her samler man UU i et center med de kommuner, som er tilhørende den samme FGU institution. UU får en koordinerende rolle i forhold til målgruppevurderingen til FGU samt samarbejde med FGU skolerne.

Ulemper er bl.a. at UU centrenes samarbejde mellem hinanden nedprioriteres, hvis de tilhører forskellige FGU institutioner eller at grundskolevejledningen ikke får samme fokus.

Fordele er bl.a. at UU får en aktiv rolle i forhold til én handleplan og samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Videre proces
Analysen skal ses i sammenhæng med regeringsaftalen af 13.10.2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Hvor kommunerne får det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Kommunerne skal sørge for at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses- beskæftigelses- og socialindsatsen for alle unge under 25 år.
De opgaver som varetages af ungdommens uddannelsesvejledning (UU-centre) er en del af de opgaver som fremover indgår i den sammenhængende kommunale ungeindsats.

I Fredensborg Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Center for Familie og Børn og Center for Job og Uddannelse, som arbejder med forslag til modeller for den sammenhængende ungeindsats i Fredensborg Kommune.
Denne analyse om UU-vejledningen indgår som et indspark i dette arbejde.
Arbejdsgruppens forslag til organisering af en sammenhængende ungeindsats i Fredensborg Kommune vil blive politisk behandlet i oktober 2018. Ændringerne træder i kraft pr. 1.1.2019.
    
Da nogle af scenarierne i denne analyse direkte eller indirekte kan være afhængige af placeringen af FGU institutioner, anbefaler styregruppen for UU analysen, at man i første omgang tager analysen til efterretning, og at en endelig beslutning træffes, når der foreligger en afklaring på FGU. Ifølge tidsplanen fra Undervisningsministeriet, forventer man, at der er en afklaring på FGU i løbet af august 2018.

Styregruppen for UU analysen afholder et tværkommunalt møde mellem politiske repræsentanter fra de kommuner, som kunne have interesse i at samarbejde omkring UU. Mødet afholdes den 13. september 2018 med en præsentation af analysen af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2. Analysen af samarbejds- og organiseringsformer af UU ligger indenfor retsgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget.

Efterfølgende skal sagen til orientering i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At Børne- og Skoleudvalget får analysen til orientering.
  3. At Borgerservice-, Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget udpeger en eller flere repræsentanter til det tværkommunale møde i september 2018.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.37 - Specialundervisning - Forventet regnskab 2018 pr. ultimo marts

Sagsnr.: 18/2823

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om forventet regnskab 2018 for Specialundervisning opgjort pr. ultimo marts 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den økonomiske opfølgning er lavet på baggrund af et prognoseark for specialundervisning opgjort pr. ultimo marts 2018.

Der forventes pr. ultimo marts 2018 et merforbrug på ca. 5,5 mio. kr. i 2018 (jf. tabel 4).

Merforbruget skyldes dels en stigning i antal helårsbørn og stigende enhedspriser i forhold til 2017, dels et fald i budgettet.

Det forventede merforbrug på 5,5 mio. kr. skal tages med et vist forbehold, da det er tidligt på året og der erfaringsmæssigt er en hvis usikkerhed forbundet med de tidlige skøn.

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, forventes forbruget i 2018 at være 2,6 mio. kr. højere end i 2017.

Tabel 1 Forventet regnskab 2018 fordelt på kategorier (1.000 kr.)

 

Regnskab 2017

2018 pr. marts

Specialskoler inkl. fritidstilbud

31.992

32.110

Dagbehandling

7.810

8.623

Opholdssteder m. intern skole

1.065

2.286

Døgninstitutioner m. intern skole

3.863

3.713

Befordring

5.057

5.327

Øvrige[1]

3.009

2.563

Forventet nytilgang

0

815

I alt

52.796

55.437

Regnskab 2017 er omregnet til 2018 pl

De væsentligste forklaringer på, at forbruget i 2018 pr. ultimo marts forventes at være ca. 2,6 mio kr. højere end i 2017 er dels en stigning i antal helårsbørn, dels en stigning i enhedspriserne (undtagen for specialskoler) jf. tabel 2 og 3 nedenfor.

Tabel 2 Antal helårsbørn i 2017 og forventningen til antal helsårsbørn i 2018

 

2017

Marts 2018

Specialskoler

68

69

Dagbehandling

32

34

Opholdssteder m. intern skole

3

6

Døgninstitutioner m. intern skole

11

10

I alt

114

119

 

Tabel 3 Enhedspriser for fire kategorier af tilbud i 2017 samt forventningen til 2018 (1.000 kr.)

 

2017

Marts 2018

Specialskoler

421

420

Dagbehandling

244

257

Opholdssteder m. intern skole

335

354

Døgninstitutioner m. intern skole

351

388

Enhedsprisen i 2017 er omregnet til 2018 pl.

 

Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, forventes der et merforbrug i 2018 på ca. 5,5 mio. kr.

Tabel 4 Forventet regnskab 2018 specialundervisning pr. marts 2018 (1.000 kr.)

 

Korrigeret budget 2018

Forventet regnskab 2018

Forventet afvigelse

Specialundervisning

49.977

55.437

-5.460

 

I 2017 var der et merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. Herudover er budgettet i 2018 ca. 1,8 mio. kr. lavere end i 2017 bl.a. som følge af, at den tillægsbevilling, der i budgetrevisionen 30. november 2016 blev givet i 2017 og frem, er mindre i overslagsårene (5,9 mio. kr. i 2017, 4,9 mio. kr. i 2018 og 2,9 mio. kr. i 2020 og frem).

Der vil i henhold til Økonomihåndbogen blive udarbejdet en masterplan for specialundervisning, der fremlægges til politisk behandling i juni måned 2018. Masterplanen vil indeholde forslag til, hvordan et forventet merforbrug i 2018, og i de kommende år kan håndteres.

Administrationen følger hver måned systematisk og tæt op på udviklingen i udgifterne til specialundervisning. Udvalget vil ca. en gang i kvartalet få en orientering om udviklingen i udgifterne til specialundervisning.

 

[1] Kategorien Øvrige dækker primært over kost/specialefterskoler, §20.2 midler andre kommuner samt hjemmeundervisning.

Bevilling

Sagen er på nuværende tidspunkt alene til orientering og har dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning.

 

Fraværende: Lars Egedal (V)

Nr.38 - Sammen om Kokkedal

Sagsnr.: 17/9159

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Orientering om principper for anvendelse af midler til aktiviteter i Sammen om Kokkedal.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Med budgetvedtagelsen 2017 - 2020 blev der årligt afsat 100.000 kr til Sammen om Kokkedal. Midlerne administreres under politikområde 8 - Børn.

 

Midlerne er lagt ud til anvendelse i lokalsamfundet og koordineres af en styregruppe med repræsentation fra Børnehusene Kokkedal, den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej, samt kommunens fritidsvejledning og administrationen. Tovholder er områdelederen fra Børnehusene Kokkedal.

 

På sit møde den 8. maj 2017 besluttede Børne- og Skoleudvalget, ”at budgettet øremærkes til begivenheder og aktiviteter med det formål at styrke det fremtidige samarbejde i Kokkedal samt fremme de gode fortællinger og aktiviteter i Kokkedal”

På den baggrund har styregruppen fastsat følgende principper for aktiviteterne:

  • Aktiviteterne tilrettelægges i Kokkedal omkring eksisterende aktiviteter og initiativer for at sikre bæredygtighed efter projektperiodens udløb.
  • Aktiviteterne tilrettelægges lokalt i bysamfundet og skal skabe bred opmærksomhed blandt Kokkedals borgere.
  • Aktiviteterne bidrager til at synliggøre klimaprojektet.
  • Til hvert arrangement skal der være en professionel medarbejder tilstede, som er ansvarlig. Aktiviteterne kan ikke gennemføres udelukkende af frivillige.
  • Aktiviteterne tilrettelægges så vidt muligt i forbindelse med Torsdagscaféen (varetaget af Kokkedal på vej og Børnehusene Kokkedal), som på disse dage arrangeres som ’pop-up-café’.
     

I 2017 var aktiviteterne fokuseret på aktiviteter mellem jul og nytår for børn og unge omkring fritidshjemmet, Egedalshallen og Bølgepladsen. Nivå-Kokkedal Badmintonklub, HUK Håndbold, Nivå Gymnastik Forening og Game var involveret i afvikling af aktiviteterne. Der deltog ca. 70 børn dagligt. Aktiviteterne blev omtalt i Frederiksborg Amts Avis.

 

Under punktet vil tovholder for Sammen om Kokkedal områdeleder Kristina Avenstrup deltage for at give en uddybende orientering.

 

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Budgetforlig 2017-2020

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

1)     At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning. Udvalget udtrykte ros til initiativerne.

Fraværende: Lars Egedal (V)

Nr.39 - Årsager til fravalg af Karleboafdelingen af Fredensborg Skole

Sagsnr.: 18/3298

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget orienteres om resultaterne af rundspørge blandt forældre i Karlebo/landdistriktet vedr. deres valg af skole. Herudover orienteres Børne- og Skoleudvalget om elevbevægelser på Karleboafdelingen af Fredensborg Skole.

Vedlagt som bilag 1 er en uddybende analytisk sammenfatning af forældrenes begrundelser for skolevalg.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og undersøgelsens omfang

Børne- og Skoleudvalget bad på udvalgets møde i januar 2018, administrationen om at beskrive de mulige forklaringer på, at flere forældre fra skoledistriktet vælger Karleboafdelingen fra. For at belyse dette besluttede Børne- og Skoleudvalget: ”at de forældre fra det relevante skoledistrikt, som ved indskrivningen 2018 valgte Karleboafdelingen fra, spørges om årsagen til dette.”

Gældende for skoleåret 2018/19 er seks forældrepar med i alt otte børn på denne baggrund relevante at interviewe. På baggrund af det lille antal mulige interviewdeltagere har administrationen udvidet respondentgruppen til også at inkludere de forældre, der har fravalgt Karleboafdelingen i skoleåret 2017/18. Her har fem forældrepar med i alt seks børn været relevante at interviewe. Der er gennemført kortere telefoniske semistrukturerede interview med i alt ni forældre, hvoraf én er forælder til tvillinger. To forældrepar har det ikke været muligt at få kontakt til.

Som det fremgik af sagen til Børne- og Skoleudvalget i marts 2018 vedr. indskrivning, er der i alt 449 børn i Fredensborg Kommune, der kan starte i børnehaveklasse i skoleåret 2018/19. Heraf var 12 børn fra Karlebo/landdistriktet mulige elever på Karleboafdelingen, og forældre til fire børn søgte optagelse. Det svarer til, at 1/3 del af distriktets børn går på Karleboafdelingen af Fredensborg Skole. For skoleåret 2017/18 var ni børn mulige elever på Karleboafdelingen. Heraf søgte forældre til tre børn optagelse, hvilket ligeledes svarer til 1/3 del af distriktets børn.

Undersøgelsens hovedresultater

Der er mange grunde til, at forældre vælger en specifik skole til deres barn, og forældrenes begrundelse for valg af skole er ikke ens. Fire forældre har valgt privatskole, en forælder har valgt folkeskole i en anden kommune og fire forældre har valgt en anden folkeskole i Fredensborg Kommune.  

Samlet set er der særligt to begrundelser for skolevalg, der går igen – geografisk placering og muligheden for sociale relationer. Hertil kommer overvejelser om skolens faglige niveau, skolens ry og mulighederne for at tilbyde sammenhængende forløb for eleverne. For forældrene skal det være logistisk muligt at få hverdagen med transport til og fra skole til at gå op, samtidig med at barnets sociale behov dækkes bedst muligt. Det handler for en stor del om enten søskenderelationer eller venner fra daginstitutionen, der også går på den valgte skole.

De primære og gentagne begrundelser for hvorfor de interviewede forældre ikke har valgt Karleboafdelingen er, at den ligger uhensigtsmæssigt i forhold til deres hverdag, og at der er for få elever til at dække deres børns sociale behov. Karleboafdelingen opleves samlet set som en rar og rummelig skole, men med for få elever. Det lille elevantal og sammenlagte klasser opleves negativt i forhold til både de faglige og sociale muligheder for børnene.

Elevbevægelser

Foruden ovenstående interviewundersøgelse har administrationen på foranledning af Børne- og Skoleudvalget opgjort, hvor mange elever fra Karleboafdelingen der fortsætter på Fredensborg Skole efter 5. klasse.

I nedenstående tabel er medtaget tal vedr. 5. årgang på Karleboafdelingen i den periode Karleboafdelingen, har hørt under Fredensborg Skoles distrikt. Fredensborg Skoles distrikt blev 1. august 2013 udvidet med landområdet omkring Karlebo. Hermed skiftede Karleboafdelingen til at være en del af Fredensborg Skole fra tidligere at have været en del af Nivå Skole.

Tabel 1: Antal elever fordelt på skolevalg efter 5. klasse

Skoleår

Antal elever i 5. klasse på Karlebo-afdelingen

Antal elever fortsat på Fredensborg Skole

Antal elever fortsat på andre skoler

14/15

13

12

1

15/16

7

5

2

16/17

10

8

2

17/18

13

Udestår

Udestår

*Tallene i tabel 1 er for årgang 14/15, 15/16 og 16/17 opgjort ved skoleårets afslutning i juni. For årgang 17/18 er tallet opgjort pr. 05.04.18.

Tabel 1 viser, at langt størstedelen af alle elever, der afslutter 5. klasse fra Karleboafdelingen, har valgt at fortsætte på Fredensborg Skole. Af dem, der har valgt anden skole, har tre valgt en privatskole i kommunen, én har valgt en anden folkeskole i kommunen og én er flyttet ud af kommunen. Elever, der i år går i 5. klasse på Karlebo-afdelingen, forventes at fortsætte skolegangen på Fredensborg Skole i samme omfang som tidligere, men det er ikke oplyst endnu.

Tabel 2 viser elevbevægelser for hver enkelt årgang over tid inkl. nuværende elevstatus. De understregede tal er børn, der går ud af 5. klasse på Karleboafdelingen efter dette skoleår. De kursiverede tal er de børn, der starter i børnehaveklassen på Karleboafdelingen efter sommerferien 2018. På nuværende tidspunkt i skoleåret 2017/18 går der i alt 46 børn på Karlebo afdelingen. Efter sommerferien, i skoleåret 2018/19, vil der baseret på de nuværende tal, gå i alt 39 elever. Administrationen understreger, at opgørelsen vedr. elevbevægelser afspejler et øjebliksbillede, da der løbende sker ind- og udmeldelser af elever. Tallet vedr. indskrevne børn i den kommende børnehaveklasse har således allerede ændret sig fra fire til seks siden fordelingen af børn til alle kommunens folkeskoler pr. 26. februar 2018.       

Tabel 2: Antal elever pr. årgang fra 0. – 5. kl inkl. elevbevægelser 

Skoleår

Årgang i 2018

Antal elever påbegyndt i 0. klasse på Karlebo-afdelingen

Antal elever der er gået ud i perioden fra 0. kl – 5. kl.

Antal elever der er begyndt i perioden fra 0. kl – 5. kl.

Antal elever i alt pr. 05.04.18

12/13

5. kl

16

-3

0

13

13/14

4. kl

9

-4

+3

8

14/15

3. kl

7

0

0

7

15/16

2. kl

8

-1

+4

11

16/17

1. kl

4

0

+1

5

17/18

0. kl

4

-2

0

2

Samlet antal elever pr. 05.04.18

 

 

 

 

46

18/19 baseret på antal børn indskrevet pr. 05.04.18

Kommende 0. kl

4

 

+2

6

Forventet samlet antal elever i skoleåret 2018/19 

 

 

 

 

39

* Gældende for alle årgange er, at tallene er opgjort pr. 15. september i skoleårets start. Tal i den sidste kolonne vedr. nuværende og fremadrettede elevtal er opgjort pr. 05.04.18. De enkelte børn der er klassesænket tæller med i den årgang, hvor de går nu.

Tabel 2 viser, at det samlede antal elever pr. årgang i perioden fra 0. klasse til i dag ikke forandres væsentligt. For to årgange er elevantallet steget med 1-3 elever, og for tre årgange er elevantallet faldet med 1-3 elever.

Opgørelsen viser, at i alt ti elever er gået ud af Karleboafdelingen ’før tid’. Af de børn, der er gået ud fra Karleboafdelingen, er langt størstedelen flyttet til skoler i andre kommuner. Ligeledes er ti elever kommet til Karleboafdelingen i den opgjorte periode. Heraf kommer flest fra skoler i andre kommuner.

Børne- og Skoleudvalget forelægges på mødet i maj en sag med de økonomiske konsekvenser af elevtallet på Karleboafdelingen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning. Administrationen oplyste, at der aktuelt er yderligere et barn indskrevet i 0. klasse, således at der nu er 7 elever, der starter efter sommerferien. Udvalget gentog jf. udvalgets beslutning d. 15. januar 2018 (sag nr. 10), at alle afdelinger på de enkelte skoler, herunder Karlebo Skole, bliver beskrevet i kommunens materiale om skoleindskrivning.

Nr.40 - Kapacitet i dagplejen jf budgetforlig 2018 - 2021

Sagsnr.: 18/7005

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

I Budgetforlig 2018 – 2021 er der besluttet en mindre reduktion i kapacitet i dagplejen. I 2018 udgør besparelsen 0,25 mio. kr. og fra 2019 og frem 0,5 mio. kr. Det skal besluttes, hvordan budgetforligets aftale skal udmøntes i lyset af, at der aktuelt kan konstateres en stigende efterspørgsel efter 0-2 års dagtilbud særligt i Fredensborg og Humlebæk bysamfund herunder stigende efterspørgsel efter dagpleje.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Efterspørgslen efter dagpleje har været faldende i sidste byrådsperiode. Kapaciteten i dagplejen er løbende blevet tilpasset den faldende efterspørgsel, som blandt andet har haft sammenhæng med det faldende børnetal i perioden. Tilpasningen har skullet tage hensyn til muligheder for omplacering af medarbejdere og varsler for opsigelse i yderste konsekvens.

 

Behov for dagplejepladser i 2018 og fremover

Administrationen har undersøgt, hvorledes en mindre reduktion af kapaciteten i dagplejen kan udmøntes i de fire bysamfund i 2018 og frem.

 

En opgørelse i første kvartal 2018 viser imidlertid, at den generelle efterspørgsel efter 0-2 års dagtilbud er stigende. Den øgede efterspørgsel dækker også dagpleje, hvor der især opleves en stigning i Fredensborg og Humlebæk bysamfund. Det betyder, at der potentielt vil være behov for en udvidelse af dagplejen i 2018 for at kunne imødekomme efterspørgslen. Det betyder også, at der højst sandsynligt vil være behov for mindst det samme antal dagplejepladser i overslagsårene som i 2018. Set i det lys kan besparelsen besluttet med budget 2018-2021 nu synes uhensigtsmæssig.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer derfor, at der er behov for at drøfte en alternativ udmøntning af besparelsen.

Administrationen anbefaler, at reduktionen på 0,25 mio. kr. i 2018 finansieres af de overførte midler til dagpleje fra 2017 indenfor 3 pct. overførselsrammen.

Besparelsen for overslagsårene vil blive indarbejdet i budget 2019-2022, der skal endelig godkendes med vedtagelsen af budgettet i efteråret. Besparelsen på 0,5 mio. kr. årligt vil da skulle findes gennem en kombination af en mindre nedsættelse af børnebeløbet og en besparelse på fællesområdet og vil indgå i de samlede tilpasninger af budgettet.

Såfremt besparelsen på dagplejen fastholdes, så vil der – ikke mindst i lyset af den stigende efterspørgsel – være en risiko/mulighed for at flere vælger privat dagpleje.

 

Bevilling

Med forslaget om kompenserende besparelser inden for politikområdet har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Da besparelsen på dagplejen er en del af budgetforliget for 2018-2021 anbefaler administrationen, at sagen, hvis den administrative indstilling følges, videresendes til orientering i Økonomiudvalget.

 

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven, Budgetforlig 2018 – 2021

 

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At den vedtagne besparelse i 2018 på 0,25 mio. kr. på reduceret kapacitet i dagplejen jf. budgetforlig 2018 - 2021 finansieres af de overførte midler til dagpleje fra 2017 indenfor 3 pct. overførselsrammen.
  2. At den vedtagne besparelse i 2019 – 2021 på 0,5 mio. kr. på reduceret kapacitet i dagplejen jf. budgetforlig 2018 - 2021 indarbejdes som en generel reduktion med vedtagelsen af budget 2019-2022.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Anbefaler administrationens indstilling punkt 1 – 2.

Nr.41 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/949

 
Bettina Bové (B)

Beslutningstema

Der orienteres om sager på vej til behandling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Maj

 

Medborgerskabspulje – puljeansøgninger

Fornyelse af driftsoverenskomster med selvejende daginstitutioner

Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om Skolen i Virkeligheden

Kapacitets- og behovsanalyse på dagtilbudsområdet

 

 

 

Juni

 

Opfølgning på evt. klagesager vedr. mobning fra perioden januar-marts 2018

 

 

2. halvår 2018

 

Kvalitetsrapport dagtilbud

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

Opfølgning på omlægning af modtagetilbud til nye tosprogede elever

Status for Sprogpilot Fredensborg

Udmøntning af dagtilbudsloven

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Lars Egedal (V)

Nr.42 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 18/949

 
Bettina Bové (B)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Formanden orienterede om deltagelse i KL’s partnerskab om morgendagens folkeskole med fokus på it. Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Lars Egedal (V)

Nr.43 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 18/949

 
Bettina Bové (B)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 17-04-2018

Administrationen orienterede om:

Ansøgte puljer i Socialministeriet: Kompetenceløft ifm ”Styrkede læreplaner” og puljen til flere pædagoger til dagtilbud, som har en andel af udsatte børn.

7. og 5. klasse på Fredensborg Skole har vundet henholdsvis 1. og 3. plads i international matematikkonkurrence ”Kænguruprisen” udskrevet af Danmarks Matematiklærerforening.

 

Nominering af Pædagogisk Læringscenter (PLC) Fredensborg Skole i kategorien ”Danmarks bedste PLC”. Prisen uddeles 20. april.

 

Status for fund af skimmelsvamp på Endrupskolen og Dr. Louises Børnehus, Fredensborg samt midlertidig flytning af ungdomsklubben til Fredensborg Fritidsklub i forbindelse med udbedring efter vandskade i AlexandraHouse.

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Fraværende: Lars Egedal (V)