FREDENSBORG KOMMUNE, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
Her kan du afmelde dig nyhedsbrevet - Vises nyhedsmailen ikke korrekt? Klik her.

logo
 

Nyhedsbrev 60 plus om Corona - november 2020

Kære alle 

Corona-situationen ændres hele tiden, og vi synes det atter giver god mening at orientere om status lige nu.
På grund af et stigende smittetal i Fredensborg Kommune har vi været nødsaget til at indføre besøgsrestriktioner på vores plejecentre. 
Det kan du læse mere om herunder.

Du kan også læse om kravet om brug af mundbind, lidt om selvtræning og så er der et link til lidt fornøjelser med Fredensborg Bibliotekernes mange gode arrangementer. 

Husk du altid kan følge med i COVID-situationen på vores hjemmeside.

Vi passer på hinanden.

Venlig hilsen 

Lina Thieden
Direktør
Kultur, Fritid og Sundhed, Familie og Handicap, og Ældre og Omsorg
Fredensborg Kommune

 

Besøgsrestriktioner på plejecentre og Lindegården

På grund af det stigende smittetryk i Fredensborg Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed givet påbud om at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til plejecentre. I uge 46 var der i Fredensborg Kommune konstateret 174 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.

Det betyder, at i den kommende tid må beboerne på de syv plejehjem i kommunen og botilbuddet Lindegården kun få besøg indendørs af en snæver personkreds. Det sker for at undgå, at den generelle stigning i COVID-smitten i kommunen også rammer beboere og medarbejdere.

Påbuddet vil løbende blive vurderet og senest blive revurderet den 15. december 2020.

Vi ved, at besøg fra familie og venner har stor betydning for din livskvalitet, og vi har stor forståelse for, at det er forbundet med afsavn, at det nu igen er nødvendigt at indføre besøgsrestriktioner.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe trygge rammer på vores plejecentre og midlertidige pladser, og vi håber, at I fortsat vil hjælpe os med, at få hverdagen til at fungere bedst muligt, samtidig med at vi forebygger smittespredning.

Læs mere her
 

Brug af mundbind i det offentlige

logo

Der er krav om at bruge mundbind indendørs alle steder, hvor der er offentlig adgang.

Det betyder, at du fx skal bære mundbind ved besøg i Borgerservice, i Jobcentret samt ved kontaktrummene i Jobcentret, på biblioteket og indendørs på alle idrætsanlæg. Samtidig skal besøgende i blandt andet plejeboliger og på botilbud bruge mundbind. 
​Derudover er der fortsat krav om mundbind i al offentlig transport.
Reglen om mundbind gælder for alle over 12 år. 

Er du i tvivl, så vær opmærksom på skiltning på stedet. 

 

Selvtræning - Hold dig i gang i en coronatid

Grundet besøgsrestriktioner på plejecentrene har kommunen desværre måttet lukke for selvtræning på ubestemt tid.

Men der er heldigvis andre måder at holde sig i gang på, så derfor har vi udarbejdet 4 forskellige træningsprogrammer som kan laves hjemme i stuen uden brug af en masse forskelligt udstyr.  

Et af programmerne kræver dog en elastik, der evt. kan købes i sportsforretningerne, hvis du ikke allerede har en.

Træningsprogrammerne indeholder en grundtræning, der hjælper med at vedligeholde styrken i hele kroppen. De er inddelt i niveauer således, at du kan vælge de øvelser der passer til dit funktionsniveau. Start med niveau 1 og øg dit niveau, når du føler dig klar til det.

Vi anbefaler, at du træner med øvelserne 2-3 gange om ugen og derudover holder dig aktiv med gåture, cykelture og lignende – alt tæller.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må få smerter af øvelserne, men at muskelømhed en dags tid efter er fint.

Hvis du oplever, at en øvelse giver smerter skal du ikke fortsætte med denne. Kig evt. i nogle af de andre programmer for inspiration til andre øvelser.

Under hver øvelse er angivet, hvor mange gange øvelsen anbefales at gøre (reps) og hvor mange gange man skal gentage serien af øvelser (sets).

God fornøjelse.

Om selvtræning
 

Gode tilbud fra bibliotekerne

Erindringer fra 2. verdenskrig eller hvad med at få gode anbefalinger til at læse bøger med børnebørnene. Du kan også komme til foredrag om den glemte sejr - 6. juli 1849.

Klik ind og se hvad du kan opleve på bibliotekerne.

Fredensborg Bibliotekerne
 

Redaktion

Fredensborg Kommune - 19. november 2020