Smuk natur - ja tak

Siden 2017 har Fredensborg Kommune i samarbejde med andre nordsjællandske kommuner, Agrovi, NOLA, DOF, DN og Danmarks Jægerforbund, bidraget til at der bliver plantet faunastriber på landbrugsjord.

Fredensborg Kommune betaler blomsterfrøene og landmanden betaler for at få dem sået på sin jord.

Faunastriberne er med til at forbedre betingelserne for dyr, fugle, bier og andre insekter i agerlandet. Det pynter med en blomsterstribe i landskabet og det summer af liv derude.

Billederne er fra Gunderødvej 10B.