Kom på guidet tur i Kokkedal

Kom på guidet tur i Kokkedal og hør om Danmarks største klimatilpasningsprojekt

Kokkedal er byen, som i løbet af 5 år har forandret sig fra et være en almindelig by til at være en spændende og andeledes klimaby. Faktisk Danmarks første og største som dækker et område på 69 ha. med 3.000 beboer, og omfatter udearealer omkring Kokkedal Skole, Egedalshallen, pleje- og aktivitetscenter Egelunden, Holmegårdscentret samt boligområderne og Usserød Å. 

På tre dage i oktober vil projektleder Jørgen Dreyer fra Fredensborg Kommune tage interesserede med på en guidet tur og fortælle om ideerne bag klimabyen Kokkedal og vise de mange projekter – Den Marokkanske Have, Biohaven, Bølgepladsen, Naturhængslet mv. frem.

Dagene er 
onsdag den 11. oktober fra 12.30 til 14
mandag den 23. oktober fra 15 til 16.30
onsdag den 25. oktober fra 16 til 17.30 

Skriv til Jørgen Dreyer på jdre@fredensborg.dk om, hvilken dag du vil deltage. 

Tilmelding efter først-til-mølle princippet. Der er plads til 15 personer per gang. Hver tur tager ca. 75 minutter.

Mødested oplyses per mail.

Fotograf Jørgen Ingemann