Fredensborg Kommune udbyder hvert år elevpladser inden for kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration.

Fredensborg Kommune optager 2 kontorelever med speciale i offentlig administration en gang om året.

Fredensborg Kommune søger elever i januar måned, med ansættelse 1. september. Ansøgning om ansættelse foregår elektronisk via kommunes hjemmeside, Jobindex og Jobnet.

Du vil blive introduceret til forskellige administrative arbejdsgange og processer samt opgaver hvor du bl.a. skal kommunikere med borgere og samarbejdspartnere telefonisk, ved direkte møde eller gennem forskellige digitale platforme.


Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Handelsskolen K-Nord i Lyngby og afsluttes med en fagprøve.

Du skal vælge en kontoruddannelse hos os, hvis du ønsker personlig og faglig udvikling i løbet af de 2 år. Vi er en moderne arbejdsplads i konstant udvikling, som lægger vægt på at der bliver lyttet til eleven. Sammen kan vi give dig en god og attraktiv uddannelse.

Adgangskrav
Du har et HG grundbevis med adgang til offentlig administration, som er påbegyndt eller udstedt før 1. august 2015, eller EUX.

Er din baggrund HF, HTX eller STX, skal du have gennemført et supplerende 10 ugers forløb inden ansættelsesdatoen.

Er din baggrund HHX eller EUX med en anden fagretning end kontor, skal du have et supplerende EUS-forløb.

Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl, om du opfylder adgangskravene.

 

Du kan også tjekke muligheder for at komme i praktik som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, eller som kontorelev i Fredensborg Kommunes omegnskommuner.

Se også www.praktikpladsen.dk hvor alle godkendte virksomheder og offentlige organisationer er registreret.