Vandløbsloven har til formål at sikre

  • at vandløb kan benyttes til afledning af vand
  • at vandkvalitet er god
  • og der er plads til mange forskellige dyr og planter i vandløbet.
Fold alle ud

Fredensborg Kommune har, i forbindelse med Frikommuneforsøget, fået godkendt en revideret udpegning af det offentlige vandløb Bassebækken, efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Udkastet til den nye udpegning har været i 8 ugers høring på kommunens hjemmeside i starten af 2016.
Miljøministeren har godkendt den nye udpegning, som gælder fra d. 1. oktober 2016.
Den nye registrering kan ses på www.miljøportalen.dk.

Fredensborg Kommune er vandløbsmyndighed for både de offentlige og private vandløb i kommunen.


Det er derfor kommunens pligt at tilse at reglerne for vandløbene overholdes, og at afgøre stridigheder om vedligeholdelse af private dræn, der løber over flere ejendomme.

Vandløbsloven beskriver, hvilke regler man skal overholde i forhold til vedligeholdelse af vandløb både som privat person og som kommune.

Desuden er der i loven beskrevet, hvilke regler man skal overholde, hvis man ønsker at ændre på eksisterende vandløb eller at anlægge nye.

Bestemmelser omfatter:
1. egentlige vandløb,
2. grøfter,
3. kanaler,
4. rørledninger og dræn,
5. samt søer og andre indvande.
Disse fem tilsammen udgør vandløb.

De eneste vandløb, som vandløbslovens bestemmelser ikke gælder for, er vandløb m.m., der fra udspring til udløb i havet alene forløber på én ejers ejendom, - såkaldte enkeltmandsvandløb.
Vandløbene er opdelt i 2 grupper, de kommunale vandløb, der typisk er større vandløb, og de private vandløb.

I Fredensborg Kommune er der ca. 62 km offentlige vandløb som vedligeholdes af kommune.

Af de 62 km vandløb er de ca. 15 km rørlagte.

Kommunen har ret og pligt til at vedligeholde de offentlige vandløb og er derfor den eneste, der må udføre arbejder i disse vandløb. Selvom kommunen har pligt til at vedligeholde disse vandløb, ejer den ikke vandløbene.

Vandløbene ejes af den enkelte bredejer.

For alle offentlige vandløb skal der udarbejdes et regulativ, der beskriver hvordan det enkelte vandløb skal vedligeholdes, samt hvilke rettigheder og pligter man har som bredejer til et offentligt vandløb.

Kommunen er i gang med at revidere regulativerne, for derved blandt andet at ensrette bestemmelserne i regulativerne. De nye regulativer forventes i høring i 2017.

De eksisterende regulativer er en blanding af regulativer fra de 2 gamle kommuner (Fredensborg-Humlebæk Kommune, Karlebo Kommune) og fra det gamle Frederiksborg Amt.

Skånsom vedligeholdelse af vandløbene er vejen frem. Maskiner er afløst af åmænd, som skærer en strømrende fri i vandløbet med en le uden at beskadige bund og brinker.

Strømrenden kan evt. bestå af flere mindre strømrender. Sten og grus i strømrenden røres ikke. Det samme gælder planter og træer langs vandløbet og op ad skråningerne.

Der kan dog være enkelte steder, hvor bund- eller grødeforholdene gør, at der er behov for at benytte maskine til grødeskæring.

Vi vedligeholder de offentlige vandløb. Det indebærer bl.a., at grøde (vandplanter mv.) skal slås. 

Grødeskåringsplanen
Grødeskæringsplanen viser, hvornår vi har planlagt at gennemgå og grødeskære de enkelte vandløb. Hvis vi bliver forsinket i forhold til planen (på grund af vejrlig eller sygdom), vil det blive meddelt på denne side. Vi vil dog sjældent være forsinket mere end et par dage.

I regulativerne for de enkelte vandløb, kan du læse, hvor brede strømrender, der skal være i de enkelte vandløb i forbindelse med grødeskæringen.

Kommunen har kun pligt til at holde denne strømrendebredde i dagene umiddelbart efter grødeskæringen.

Strømrenderne kan derfor godt fremstå smallere end den bredde, der fremgår af regulativet.

Se grødeskæringsplan for 2017
 

Ændringer til Grødeskæringsplanen

Dageløkkevandløbet (Amt) og Donse Å.
Anden grødeskæring i de to vandløb afsluttes i uge 35.

Den anden grødeskæring for Usserød Å er fremrykket med en uge, da der har været en usædvanlig stor genvækst af grøden siden sidste grødeskæring i juni måned.

Kommunen har derfor vurderet, at det var hensigtsmæssigt at fremrykke grødeskæringen. 

 

Alle vandløb, der ikke er klassificeret som værende offentlige vandløb er private vandløb. Det drejer sig typisk om mindre vandløb, grøfter og dræn.


Hvad er et privat vandløb?
Det kan være en drænledning, en grøft, et lille vandløb eller en sø.

Hvor ligger dræn og rørlagte vandløb på min mark?
Har du ikke kendskab til hvor dræn og rørlagte vandløb ligger på ejendommen, er her et par tip: Større rørledninger er typisk lagt i det gamle vandløbsleje, dvs. de laveste liggende områder i terrænet. Måske kan du finde brønddæksler på marken eller i skel. Ellers prøv at spørge naboerne eller den tidligere ejer, måske ved de noget.

Du kan måske også finde tegninger i forbindelse med tinglysninger, i landsarkivet, hos det rådgivende firma f.eks. Orbicon, en del af det tidligere Hedeselskab, der har udarbejdet projektet i sin tid eller hos kommunen.

Har jeg pligt til at vedligeholde dræn, rørlagte vandløb og grøfter?
Såfremt de kun tjener til afvanding af egen ejendom, har du ikke pligt til at vedligeholde dem. Ofte passerer ledninger eller grøfter dog over flere ejendomme og fører vand fra større arealer, og så har man ifølge vandløbsloven pligt til at vedligeholde den strækning, der går over ens ejendom.

Vær opmærksom på, at man har pligt til at modtage vand fra højere liggende ejendomme. Man må altså ikke blokere dræn eller opstemme grøfter, så vandet fra andre ejendomme ikke kan komme videre.

Er det altid mig, der skal vedligeholde vandløbene på min ejendom?
Grundejeren skal sørge for at vedligeholde vandløb, grøfter og drænledninger på egen grund. Der kan endvidere være tinglyst bestemmelser på enkelte ejendomme om, at ejerne af disse skal sørge for vedligeholdelse af drænledninger og vandløb på tilstødende ejendomme. Ligger vandløbet i skel deles vedligeholdelsen mellem de to ejendomme.

Hvad gør jeg, hvis naboen ikke vedligeholder vandløbet?
Konstaterer du, at vandet fra dræn/grøfter på din ejendom ikke kan løbe videre i systemet ind på naboejendommen, bør du rette henvendelse til ejeren af denne ejendom. Opstår der uenighed om vedligeholdelse af vandløbet kan du kontakte kommunen, som er vandløbsmyndighed for private vandløb. Start dog altid med først at undersøge om problemet ikke er på din egen ejendom.

Hvordan finder jeg fejl eller tegn på, at en drænledning ikke fungerer efter hensigten?
Se efter følgende:
-Er der højdeforskelle på vandspejlet i to brønde på vandløbet?
-Er brøndene fyldt med sand eller jord?
-Er der våde pletter eller små søer i lavninger efter en periode med tørvejr?
-Er rørudløbet tilstoppet?
-Står der træer ovenpå ledningen, så rødderne kan være trængt ind i rørene?
-Er der opstået huller i jorden over ledningen?
-Ligger ledningen i mosejord som kan have "sat sig"?
-Er rørene gamle?
-Har der været gravearbejder i nærheden af ledningen?
-Ligger ledningen helt oppe i pløjelaget, så den kan være ramt af ploven eller trykket sammen?
-Er der skarpe knæk på ledningen?
-Er det længe siden ledningen er blevet spulet?

Hvordan vedligeholdes vandløbet?
Vandløbet / grøften skal vedligeholdes, så vandet føres videre.

Tænk på, at vandløbet også skal lede vandet væk fra andre ejendomme i området. Ved vedligeholdelse kan planterne der bremser vandets frie løb slås væk og evt. aflejringer i bunden graves op. Vedligeholdelsen udføres, så der tages størst muligt hensyn til miljøet i vandløbet, dvs. en del af planterne efterlades i selve vandløbet og planterne på skråningen og kanten af vandløbet slås mindst muligt, af hensyn til fisk og smådyr i vandløbet. Hvor der findes tilløb fra rør eller afløb i rør, bør rørene normalt have frit udløb i grøften. Grav ikke åbne vandløb dybere eller bredere end nødvendigt for afvandingen. Det kan være ulovligt og giver nogle gange problemer med aflejringer af slam/sand. Der kan være sat riste foran indløb i rør for at tilbageholde grene, kviste og blade, som ellers vil aflejre sig i rørene. Lad være med at fjerne risten, det kan bare give tilstopninger inden i røret. Gør det i stedet til en rutine at rense risten jævnligt.

Hvordan vedligeholdes drænet?
Drænledninger er anlagt for at lede vandet væk fra marker og fugtige områder. Drænene fra markerne på en enkelt ejendom samles ofte i større drænledninger, rørlagte vandløb eller grøfter, som passerer flere andre ejendomme i området. Drænledninger og brønde skal også vedligeholdes.

Hvert år efterses brøndene på drænsystemet og renses om nødvendigt, så de er helt fri for sand og andre aflejringer. Drænledning og rørlagte vandløb spules efter behov.

Hvad sker der, hvis drænledningen ikke virker, eller grøften ikke er renset op?
Så vil vandet typisk stuve op i de lavest liggende områder. Måske sker det ikke på din mark. Det kan også være hos naboerne eller deres naboer igen.

Hvis der har stået vand på et areal gennem længere tid, kan der opstå en ny naturtilstand (beskyttet natur), der betyder, at du ikke længere må dræne arealet. Du kan læse mere om beskyttet natur her

Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb

Private vandløb skal vedligeholdes af grundejeren, medmindre der ligger en aftale om andet. Dette betyder, at man som ejer af en grund skal vedligeholde de åbne og rørlagte vandløb, der ligger på ens ejendom.

Vandløb skal jævnfør vandløbsloven vedligeholdes, således at skikkelsen eller vandføringsevnen ikke forringes.

Vedligeholdelse af vandløb skal ske skånsomt og under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandkvaliteten.

Vedligeholdelse kan indebære:
• Skæring af grøde i åbne vandløb
• Fjernelse af nedfaldne grene, der spærrer for vandafledningen
• Beskæring af træer og buske, der spærrer for vandafledningen
• Oprensning af aflejret materiale
• Spuling af rørlagte strækninger
• Rodskæring af rørlagte strækninger
• Reparation af ødelagte rør

For de offentlige vandløb findes der regulativer, der beskriver, hvordan vandløbene skal vedligeholdes og hvilke pligter kommunen har.

Som bredejer til et offentligt vandløb, har man dog også en række pligter, som man skal være opmærksom på.

Der findes i hovedreglen ikke regulativer for private vandløb, men kommunen har dog mulighed for at udarbejde bestemmelser for vedligeholdelse af disse.

Du kan se hvilke vandløbsstrækninger, der er offentlige her.

Kommunen skal som vandløbsmyndighed godkende ændringer i vandløb samt anlæg af nye vandløb.


Dette gælder bl.a.:
• udskiftning af rør med nye rør med andre dimensioner end de
eksisterende,
• uddybning af vandløb til en anden dybde eller bredde end den eksisterende,
• omlægning af rørlagte vandløb til en anden dybde end den eksisterende,
• frilæggelse af rørlagte vandløb,
• rørlægning af åbne vandløb og grøfter
• samt ændringer i vandløbs forløb, frilagte såvel som rørlagte.
Dette sker for at sikre, at kommunen kan få mulighed for at vurdere, om de ønskede foranstaltninger kan have indflydelse på afledningen af vandet fra andre ejendomme. Samtidig sker det for at sikre, at de ønskede foranstaltninger ikke kan få en negativ indflydelse på beskyttet natur.

Broer, overkørsler eller lignende, opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrig kan være til skade for vandløber, må ikke anlægges eller ændres uden kommunens godkendelse.

Husk at vedlægge et kort, hvorpå det ansøgte projekt er indtegnet.


Sejlads
Det er ikke tilladt at sejle på de offentlige vandløb i Fredensborg Kommune. Dette skyldes, at der er tale om små vandløb med ringe vanddybde, og der derfor er risiko for, at man i forbindelse med sejlads kan komme til at gøre skade på brinker og vandløbsbunden.

Fiskeri
Man har som grundejer til et åbent vandløb ret til at fiske i dette fra egen grund. Dette gælder uanset om vandløbet er et offentligt, eller et privat vandløb. Du kan læse mere om regler for fiskeri her. 

Kommunen har på visse strækninger langs Usserød Å og Nive Å udlejet fiskeretten til den lokale lystfiskerforening Nive Å´s Lystfiskerforening.
 
Her kan du se, hvor du må fiske, samt hvilke regler der gælder for fiskeriet.