Kæmpe-bjørneklo spredes ved hjælp af frø.

En voksen plante sætter i gennemsnit 20.000 frø og kan bestøve sig selv. Én enkelt plante vil altså kunne danne grundlag for, at et stort areal i løbet af få år dækkes af kæmpe-bjørneklo.

Den voksne plante kan blive op til 2-4 meter høj og har stængler med rødviolette pletter. Stænglen er op til 5-10 cm i diameter. Bladene hos fuldt udviklede planter er håndfligede og har opblæste bladskeder. Blomsterne er ofte hvide eller hvidgule og er samlet i en skærm.

Kæmpe-bjørneklo er en flerårig plante, men visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar.

Frøene er flade og lette og kan blæse langt omkring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da kæmpe-bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem.

Kæmpe-bjørnekloen blomstrer i juni og juli. Frøene spredes fra august. Nogle frø overlever i flere år. Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og at danne modne frø.

Hvis man slår planten ned i løbet af vækstsæsonen, kan den sætte såkaldte panikskud fra roden. Skuddene sætter nogle gange blomster med et senere blomstringstidspunkt end hovedplanten.

Det er derfor vigtigt at følge op på bekæmpelse foretaget i foråret og tidlig sommer.

Kæmpe-bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal bekæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet.

Det er en fælles indsats der virker, når bjørnekloen skal bekæmpes.

For at sikre en effektiv og målrettet indsats med baggrund i indsatsplanens bestemmelser kan kommunen kontrollere indsatsen på arealer omfattet af indsatsplanen (hele kommunen).

Kommunen har derfor til enhver tid, og mod behørig legitimation, adgang til at besigtige arealer med kæmpe-bjørneklo.

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er omfattet af krydsoverensstemmelse under enkeltbetalingsordningen. Manglende bekæmpelse kan medføre en reduktion i den direkte støtte og i landdistriktsstøtten.

Kommunen kan udstede påbud om bekæmpelse, hvis ikke indsatsplanens bestemmelser og tidsfrister overholdes.

Kommunen skal give ejeren en frist på minimum 14 dage til at foretage bekæmpelsen. Det skal fremgå af påbuddet, hvornår kommunen vil foretage kontrol, og at kommunen kan foretage bekæmpelsen, hvis ikke fristen overholdes.

Efterkommes påbud ikke, kan kommunen foretage bekæmpelsen for ejerens eller brugerens regning.

Rodstikning er en meget effektiv bekæmpelsesmetode, men det er hårdt arbejde, hvis der er mange planter. Roden skal skæres over under jordoverfladen og under plantens vækstpunkt.

Hvis du gør det rigtigt, dræber du planten.
Du rodstikker ved at stikke plantens rod over med en skarp spade og trække planten op. Du skal skære roden over mindst 10 cm under jordoverfladen. Brug en skarpsleben spade eller en ”bjørneklospade”. Anbring spaden ca. 10 cm fra planten i en vinkel på 45 grader og træd til. Gentag fra den anden side, hvis det ikke er nok. Det er vigtigt, at du skærer planten helt over og trækker den helt op. Ellers kan planten vokse videre, hvis den stadig har rodkontakt.

Snittet skal være gråligt-mælkehvidt - så er man under plantens vækstpunkt, hvis snittet indeholder grønne partier hugges igen lidt længere nede på roden.

Rodstikning skal ske inden 1. maj, anden bekæmpelse skal ske inden 1. juni.

Gør jordtypen rodstikning umulig, kan du hugge planten om. Gør du det, kan planten genspire senere på sommeren. Til den tid, bør du hugge de nye skud på planten om igen.

Skærmkapning forhindrer spredning af frø.

Blomsterstanden kan kappes af med et langskaftet ørnenæb. Du skal kappe skærmen, når de hvide blomster er smidt, men inden frøene modnes, det vil nedsætte sandsynligheden for at planten blomstrer igen.

Skærme med grønne eller brune frø skal samles og emballeres i klare plastikposer og afleveres som brændbart affald på genbrugspladsen.

Første kapning skal ske inden 10. juni. Blomstrer planten igen skal behandlingen gentages.

Anden kapning skal ske inden august.

HUSK:
Det er vigtigt, at afkappede skærme afleveres som brændbart affald på genbrugspladsen.
Kæmpe-bjørneklo må IKKE afleveres i haveaffald eller komposteres, da det vil føre til yderligere spredning af planten. Afkappede skærme må ikke efterlades i naturen, hvor de kan eftermodne og sprede frø.

Slåning fjerner de grønne plantedele, så planten ikke kan sætte frø.

Ved slåning er det vigtigt, at den afskårne plantestængel skæres i mindre stykker, da planten ellers kan indeholde tilstrækkeligt væske og næring i stænglen til at blomstre.
Manuel slåning er nyttig, hvis der er for mange planter til rodstikning, og hvor maskinelle metoder ikke kan bruges. Manuel slåning kan ske med le eller en buskrydder med klinge (vi fraråder at bruge buskrydder med snøre, da den spreder saften).

Maskinel slåning benyttes til store bestande i områder, hvor manuel bekæmpelse ikke er mulig. Du kan slå med slagle- eller skiveklipper. Klipperen bør af sikkerhedsmæssige hensyn ikke være frontmonteret og førerhusets ventilationssystem skal være slukket.

Har planten sat blomsterskærme, inden du slår den, er det vigtigt, at du fjerner blomsterskærmene, inden du slår, for at forhindre frøspredning. Du skal slå første gang i starten af april, når planterne er ca. ½ meter høje. Slåning skal gentages 4-5 gange i løbet af en vækstsæson, fordi planten sætter nye skud og blomster senere på sæsonen. Første bekæmpelse skal ske inden 1. maj, anden bekæmpelse skal ske inden 1. juni.

Slåning har samme effekt som skærmkapning, men er mindre tidskrævende.

På små bestande af kæmpe-bjørneklo kan du pensle med sprøjtemiddel eller bruge rygsprøjte. Langs søer og vandløb og andre udsatte naturtyper, hvor der ikke må sprøjtes, kan planterne pensles f.eks. med redskaberne Weed Wiper eller Easy Roller. Her smøres den enkelte plante med giften. Smøring med en weed wiper sikrer, at du kan holde en vis afstand til planten.

Glyphosat er godkendt til behandling af kæmpe-bjørneklo og har en effektiv virkning. Første behandling skal ske inden 1. maj, mens planterne endnu er relativt små - 20-25 cm. Efter 10 dage, senest 1. juni skal der efterbehandles. En tredje behandling ved f.eks. rodstikning skal ske inden 1. august.

Behandlingen må kun ske i tørt, stille vejr.

HUSK
Du skal være opmærksom på, at hvis du vil anvende sprøjtemidler i beskyttede naturområder kræver det tilladelse fra kommunen. Sprøjtemidler må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) uden tilladelse.

Bekæmpelse af store bestande kan ske ved maskinel sprøjtning. Weed Wiper og bredsprøjtning med marksprøjte er effektive til at bekæmpe store bestande af kæmpe-bjørneklo på områder, hvor det er muligt at køre med maskiner.
Metoden må ikke anvendes i beskyttede naturområder.

Du skal begynde sprøjtning inden 1. maj.

Efter 10 dage kan de planter, som ikke er gulnet, efterbehandles, næste behandling skal ske inden 1. juni. Man skal være opmærksom på, om planten spirer igen senere på året efter sprøjtning.

 
Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder, på åbne arealer, hvor jordbehandling kan anvendes.

Jordbehandling skal foregå 3-4 gange fra april til september.

Til bekæmpelse af store bestande af kæmpe-bjørneklo er indhegning og afgræsning en god løsning. Det er mest effektivt at begynde græsning tidligt, inden planterne er blevet for store.

Får er det mest effektive dyr til græsning af kæmpe-bjørneklo, da de også kan vælte og spise store planter. Kvæg kan også æde kæmpe-bjørneklo, men tager kun små planter. Der skal græsses flere år i træk for at udrydde kæmpe-bjørneklo.