Fredensborg Kommune ligger i Nordsjællands smukke natur mellem Øresund og Esrum Sø. Naturen er kendetegnet ved mange søer, moser og enge. Det spænder fra Danmarks vandrigeste sø, Esrum Sø, det store moseområde ved Langstrup og Lønholt moser, engarealerne langs med Usserød Å og Nive Å, strandengene ved Nivå Bugt til de over 1000 småsøer og vandhuller, der er spredt i landskabet. 

Kommunen er også rig på mange små løvskove med stor artsrigdom. Endrup Hegn, Danstrup Hegn, Sørup Hegn, Knurrenborg Vang, Grønholt Hegn, Gammel Grønholt Vang, Kirkelte Hegn, Krogerup Skovene, Laveskov mm.. Mange af dem ligger bynært med gode muligheder for at gå tur og opleve naturen.
Læs mere om kommunens indsats for naturen herunder. 

Fredensborg Kommune har ansvaret for at bevare, beskytte og forbedre naturen og dens indhold af vilde dyr og planter.

Størstedelen af vores arbejde bruges på administration og myndighedsopgaver i forhold til lovgivning på naturområdet.  Vi administrerer bl.a. naturbeskyttelsesloven.

Vores øvrige arbejde består i at gennemføre forskellige naturprojekter, som skal forbedre og skabe bedre vilkår for vilde dyr og planter. Vi arbejder også for at give borgere og besøgende mulighed for at komme ud og besøge naturen og få nogle gode naturoplevelser. 

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer af deres tilstand. 

De naturtyper der er beskyttet er: 

  • Søer, der er 100 m2 eller større.
  • Moser, ferske enge, heder, strandenge, strandsumpe og overdrev, der er 2500 m2 eller større.
  • Mindre moser, der ligger i tilknytning til en beskyttet mose eller et beskyttet vandløb.
  • Vandløb udpeget af kommune.

Derudover er der en mosaikregel, som betyder, at mindre naturområder også er beskyttet, hvis støder op til eller indgår i en sammenhæng med andre naturtyper og de tilsammen har et areal på 2500 m2 eller mere.

Vi fik i 2010-2012 foretaget en ny samlet registrering af den beskyttede natur i kommunen. Mange af naturarealerne har været beskyttet siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, men der er også kommet nye til. Vi registrerer også løbende natur i forbindelse med tilsyn og behandling af sager, lokalplanlægning og anlægsprojekter. 

Registreringen er vejledende. Det skyldes, at naturen er dynamisk og kan vokse sig ind og ud af beskyttelsen. Det er altid arealets størrelse og faktiske tilstand, der afgør om et areal er beskyttet eller ej. Beskyttelsen er den samme uanset om arealet er registreret som beskyttet natur eller ej. 

Det er kommunen som afgør om et areal er § 3 beskyttet natur. Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Natur- og Miljøklagenævnet, hvis du ikke er enig. 

I alt er 11,8 % af kommunens areal registreret som beskyttet natur.  

På kommunens webgis kan du se, hvor der er registreret natur i kommunen. LINK.

Hvis du ikke er enig i registrering af natur på din ejendom eller er i tvivl om du har et areal, som er beskyttet eller gerne vil vide hvad du må på dit areal, skal du altid spørge kommunen. 

I § 8 i bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper er der fastsat regler om en forespørgselsordning vedrørende de beskyttede naturarealer.

Kommunen skal give ejer eller bruger oplysning om, hvorvidt et areal, vandløb eller en påtænkt ændring af et beskyttet areal er omfattet af § 3. Kommunen skal besvare en sådan forespørgsel inden 4 uger, efter at forespørgslen er fremsat. Hvis kommunen inden for de 4 uger har anmodet om supplerende oplysninger, regnes 4 ugers fristen først fra kommunen har modtaget oplysningerne. 
Kommunens afgørelse om et areal status som beskyttet natur kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.  

Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsparagraf. Det betyder, at du altid skal søge dispensation hos kommunen, hvis du som ejer eller bruger ønsker at foretage ændringer i et beskyttet naturareal. 

Ændringer som kræver dispensation er for eksempel at dræne, gødske, sprøjte, opfylde, oprense, omlægge, tilplante eller opdyrke naturarealet. Der gives normalt kun tilladelse til naturforbedrende indgreb.

Den hidtidige drift af naturarealer kan fortsætte som hidtil. Det vil sige, at arealerne fortsat må anvendes, som man gjorde før beskyttelsen trådte i kraft, men driften må ikke intensiveres. For eksempel kan græsning og høslæt fortsætte, men hvis arealet ikke har været afgræsset i mange år, kan det kræve dispensation. 

Ønsker du at oprense din sø så kan du hente et ansøgningsskema her.

Natura 2000-områder er særligt værdifulde naturområder, der er beskyttede af både EU- og national lovgivning. Områderne består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. 

I Fredensborg Kommune har vi et hjørne af Natura2000 området Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. Du kan se, hvilke naturtyper og arter der ligger til grund for udvælgelsen af området på Naturstyrelsens hjemmeside .

Staten har udarbejdet en Natura 2000 plan for området, som er fulgt op med en kommunal handleplan. Planen beskriver den pleje, som kommunen mener, bedst sikrer de værdifulde naturtyper og arter i området.

Handleplanen gælder for perioden 2016-2021.

Læs kommunens handleplan her

 

Inden for Natura 2000 områder er der ting, du skal anmelde til kommunen, selvom de normalt ikke kræver tilladelse.

Kravet om anmeldelse gælder fx:

  • Tilplantning med juletræer og skov
  • Energiafgrøder
  • Levende hegn
  • Rydning og udskiftning af træer
  • Ændring af visse små naturområder samt vandløb
  • Opdyrkning af vedvarende græsarealer
  • Væsentlig ændring i græsningsintensitet eller gødningstype
  • Etablering af visse anlæg og støjende virksomheder

Myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der forringer områdernes naturtyper og raste- og yngleområder for beskyttede arter. 

Naturen har brug for pleje ellers gror den til og naturværdierne forsvinder eller forringes. Derfor er der oprettet 3 tilskudsordninger, som kan søges, hvis du bor i et Natura 2000-område:

Støtte til pleje af naturarealer

  1. Tilskud til pleje af græs- og naturarealer - Natura 2000-projekter:
  2. Rydning og forberedelse til afgræsning
  3. Forundersøgelse og etablering af naturlige vandstandsforhold (hydrologiprojekter)

Pleje af græs- og naturarealer er et løbende arealtilskud, mens de to andre er tilskud til investeringer.

Du kan læse mere om de forskellige tilskudsmuligheder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Har du spørgsmål?
Det kan være svært at overskue ordningerne.
Hvis du har brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte kommunens vand- og naturteam på vandognatur@fredensborg.dk  

Naturfredning er et redskab til at sikre og forbedre natur og kulturværdier i fremtiden. Det er det stærkeste, mest alsidige og samtidig det mest holdbare middel i lovgivningen omkring landskabet.

Landets fredningsnævn træffer i første instans beslutning om fredning. Planklagenævnet , som er naturfredningens højesteret, træffer den endelige afgørelse. 

Selve fredningen kan enten ske frivilligt og uden erstatning eller, hvad der er mere almindeligt, efter forhandling med grundejeren om en passende erstatning.

I Fredensborg Kommune har vi 4 store fredninger, fælles for dem alle er at sikre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, samt sikre og forbedre offentlighedens adgang. Derudover har vi en række mindre fredninger. 

I den følgende kan du læse mere om fredningerne og samtidig finde kort og links til fredningskendelserne.

Kelleris-kilen

Kirkelte

Usserød- og Nivå Ådal

Esrum Sø’s omgivelser

 

Fredningerne indeholder en række bestemmelser, der beskriver hvilke regler der gælder for ejendommene indenfor fredningen. Der gælder forskellige bestemmelser for de forskellige fredninger. Generelt indeholder de et forbud mod af bygge, terrænregulere, tilplante mm. Fredningsafgørelsen og bestemmelserne er tinglyst på de enkelte ejendomme, så ejere kan se hvad der gælder for deres ejendomme.

Hvis du som ejer eller bruger ønskes at foretage noget som ikke er tilladt efter  fredningens bestemmelser, skal du først ansøge Fredningsnævnet for Nordsjælland om dispensation.
Nordsjællands Fredningsnævn kan kontaktes her

Fredensborg Kommune er tilsynsmyndighed i forhold til fredninger. Det betyder, at vi har pligt til at sørge for at eventuelle overtrædelser af fredningsbestemmelserne lovliggøres. Vi udtaler os også om ansøgninger til fredningsnævnet. 

Kontakt os, hvis du er i tvivl om hvad der kræver dispensation fra fredningen. Send en mail til kommunens planafdeling plan@fredensborg.dk eller ring på 72 56 50 00 og spørg. 

 

Vores visioner og mål for naturen


Arbejdet med kommunens natur er forankret i Kommunens Natur- og Miljøpolitik 2016-19 og Naturstrategi 2013-2021.
I dem kan du læse om den politiske prioritering af kommunens naturindsats. 

 

Natur- og Miljøpolitik 2016-2019

Naturstrategi 2013 - 2021

Vi arbejder for et rent miljø med ren jord, ren luft og rent vand, da det er fundamentet for, at kommunens borgere kan leve et sundt og godt liv. Vi arbejder også for en rig- og mangfoldig natur, som giver borgerne mulighed for at leve et aktivt liv med plads til naturoplevelser og friluftsaktiviteter til gavn for deres fysiske og psykiske velvære. 

På naturområdet har vi i de kommende år især fokus på: 

  • Naturvenlig drift af kommunale arealer
  • Naturfremmende indsatser hos borgere, virksomheder og organisationer.
  • Særlige arter i naturen
  • Bynær natur
  • Varierede naturoplevelser på land og til vands
  • Synliggørelse af adgang til natur

Natur- og Miljøpolitikken understøtter Byrådets overordnede vision om at sikre Fredensborg Kommune som en attraktiv kommune. 

Naturstrategien konkretiserer kommunens politik på naturområdet. Naturstrategiens indeholder 12 indsatsområder som tager udgangspunkt i naturbeskyttelseslovens emner og øvrig lovgivning på naturområdet. Indsatserne løftes på tværs af Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv.

Se film fra Borgermøde om Naturstrategien 

Se film fra Borgermøde med borgersynspunkter 

Vi arbejder med naturen ud fra princippet om ”brandmandens lov”, da det er mest omkostningseffektivt.

Det betyder, at vi først og fremmest vil bevare og beskytte de mest værdifulde naturområder først. Det gør vi ved at lave naturpleje og genoprette eksisterende naturområder, så de får en større biologisk mangfoldighed.

Når vi laver naturområder gør vi det især for at skabe sammenhænge med andre naturområder og dermed sikre bedre muligheder for dyr og planter.