Hvis du bor i et område, hvor regnvand fra tage, terrasser, indkørsler og lignende afledes til Fredensborg Forsynings kloaknet, og hvis du vil håndtere alt dit regnvand på din egen grund, har du mulighed for at få refunderet en del af dit tilslutningsbidrag.

 

 

 

 

 

Der skal gives tilladelse fra Fredensborg Kommune til nedsivning af regnvand fra tage og andre befæstede arealer, inden anlægsarbejdet igangsættes.
Inden du starter ansøgningen, anbefaler vi, at du har læst afsnittet Sådan opnår du tilladelse.
I ansøgningen bedes du redegøre for hvor stort et areal regnvand afledes fra, samt vedhæfte din kloaktegning eller skitse med indtegnede regnvandsløsninger samt afstande til bolig, andet bebyggelse samt skel.

Følgende informationer skal som minimum indgå af ansøgningen: 

  • Navn og oplysninger på ansøger?
  • Navn og oplysninger på grundejer(e)? (Hvis ansøger ikke er grundejer skal der vedhæftes en fuldmagt med grundejer(e)s underskrift(er)) 
  • Hvorfra skal vandet nedsives? Fra tag, overfladeareal (terrasse/stier/gårdareal), carport osv.?
  • Hvilken tag- eller overfladebelægning er der, hvorfra vandet afledes? 
  • Hvor stort er areal afvandes der fra? Opdelt i samlet tagareal samt samlet overfladeareal. 
  • Overholdes afstandskravene? Minimum 2 m mellem skel/carport (el. anden ubeboet bygning) og faskine samt minimum 5 m mellem faskine og bygning med beboelse eller kælder. 
  • Hvad er jordens nedsivningsevne (K-værdi), der hvor nedsivningsanlægget skal placeres?
  • Bilag, der indeholder: 
  • - Dimensionering af faskinen (baseret på regneark) 
  • En skitse med placering af faskinen samt afstandsmål fra faskine til skel og bebyggelse. 

Generelt om tilladelsen
Kun regnvand fra tage, terrasser og andre overflader som ikke giver anlæg til forurening af vandet må nedsives. Tagmaterialer som f.eks. kobber, zink, bly eller lignende kan afgive uønskede stoffer til regnvandet, så vand fra disse tagmaterialer må normalt ikke må nedsives. Velegnede tagmaterialer er tegl, glaserede tegl, betontegl og skiffer.

Vær opmærksom på, at saltning af stier, oliedryp fra biler, sæbe fra bilvask samt brug af ukrudtsmidler kan forurene regnvandet, så det ikke må nedsives. 

Jorden, hvortil regnvandet nedsives, må ikke være forurenet, da forureningen således kan transporteres med regnvandet og i værste fald forurene grundvandet eller det omkringliggende miljø. På www.miljoeportal.dk kan du finde oplysninger om forurenede grunde. 

For at optimere levetiden af faskinen, skal regnvandet passere et sandfang før det ender i faskinen. Sandfanget skal tømmes regelmæssigt, dvs., at det aldrig må være mere end halv fuldt, eller at sandfanget mindst skal renses én gang om året.

En vejledning til rensning af sandfang kan hentes på forsyningens hjemmeside
Slam og andet affald fra sandfanget skal afskaffes forsvarligt efter Fredensborg Kommunes affaldsplan.

Dimensionering af nedsivningsanlæg (LAR-anlæg)
Dimensionering af nedsivningsanlægget sker efter Spildevandskomiteens regneark (LAR-dimensionering), hvor du kan beregne, hvor stort et anlæg du har behov for.

Standardparametre som skal indsættes i regnearket til LAR-dimensionering:

  • Kommune: Fredensborg
  • Gentagelsesperiode/regnvejrshændelse: 5/10 år (separatkloakeret/fælleskloakkeret)
  • Sikkerhedsfaktor: 1,3
  • K-værdi: Udregnes på baggrund af nedsivningstest/infiltrationstest
  • Regnearket til LAR-dimensionering findes her (Spildevandskommiteen, IDAs hjemmeside - se under Dokumenter til download). 
  • Jordens nedsivningsevne (K-værdi) kan bestemmes via en simpel nedsivnings/infiltrationstest.

Vejledningen findes her. 


I nogle tilfælde, kan en kobling af flere forskellige regnvandsløsninger være nødvendig, da anlægget skal kunne rumme en 5 års regnvejrshændelse, såfremt der på grunden er separatkloakeret. Er der i stedet fælleskloakeret vil man skulle regne med en 10 års regnvejrshændelse. 

Har du ikke mod på selv at kaste dig over anlægsprocessen kan du få en kloakmester til det. De har god erfaring med typer, dimensionering og kender til reglerne på området.

Afstandsvilkår
Nedsivningsanlægget skal placeres mere end 25 meter fra vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet, samt fra vandløb, sø og hav. Der må ikke afledes andre former for spildevand end regnvand til nedsivningsanlægget.
Følgende afstandsvilkår skal være overholdt således, at nedsivning sker minimum:

  • 5 meter fra bygninger med beboelse og/eller kælder 
  • 2 meter fra andre bygninger (garager/carport, udhuse) 
  • 2 meter fra skel 
  • 25 meter fra vandløb, sø, hav samt vandindvindingsanlæg

Nedsivningsanlægget må ikke give anledning til gener på naboejendomme.
Ved placering af nedsivningsanlægget skal du være opmærksom på, om der ligger rør i jorden under det sted, hvor du ønsker at nedsive regnvandet. Hvis det er tilfældet, bør anlæggets placering flyttes.

Ansøgning
Ansøgning skal ske via Byg og Miljøs hjemmeside, www.bygogmiljoe.dk, (login med NemID).
Hvis du samtidig ønsker at udtræde af kloakfællesskabet og derfor delvist få refunderet kloakbidraget, kan dette gøres samtidigt med denne ansøgning.

Se mere om delvis tilbagebetaling af kloakbidrag nedenfor. 

For almindelige parcelhuse vil Fredensborg Forsyning tilbagebetale 40 % af tilslutningsbidraget.
For etageejendomme og erhvervsejendomme vil Fredensborg Forsyning vurdere i hver enkelt sag, hvor stort et beløb, der kan tilbagebetales.

Forudsætningen for at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget er, at du holder regnvandet på din egen grund. Du skal sende en ansøgning til kommunen, team Vand og Natur, med en beskrivelse af, hvordan du vil håndtere regnvandet.

Faskine ved din ejendom 
Hvis du allerede har en faskine, og der ikke har været problemer med at den løber over, behøver du ikke at lave en infiltrationstest (nedsivningstest).
Du skal stadig indsende skemaet til ansøgning om tilladelse til nedsivning i faskine og en tegning af anlægget, hvis du vil have tilbagebetalt en del af dit tilslutningsbidrag.
Du kan også håndtere dit regnvand på andre måder end ved at nedsive det i en faskine. Du kan for eksempel lave et regnbed i din have (se afsnittet om Andre metoder).

Nedsivning af regnvand må ikke etableres før du har søgt og fået tilladelse fra kommunen. 
Hvis der er tale om nedsivning fra en etageejendom eller andet større byggeri, skal du også søge om en byggetilladelse til afløbsarbejdet.

Der skal ikke indhentes byggetilladelse, hvis anlægget nedsiver vand fra parcelhuse, garager, carporte og lignende.
Læs mere om byggeri i etageejendomme her  
Fredensborg Forsyning vurderer ansøgninger om refusion af tilslutningsbidraget.

 

Når nedsivningsanlægget er færdigt og anlagt på grunden, skal der sendes en afløbsplan ”som udført”, underskrevet af autoriseret kloakmester til Fredensborg Kommune. Nedsivningsanlægget er således registreret som færdigmeldt og sagen afsluttes i kommunen. 

Sagen bliver først afsluttet når denne er modtaget. 
Afløbsplanen sendes til Vand og Natur via vandognatur@fredensborg.dk 

Der findes flere måder at nedsive regnvandet på. De mest anvendte er via faskiner, gennem regnvandsbede eller ved at anlægge områder med permeable (let gennemtrængelige) belægninger.

I dette asnit finder du en kort beskrivelse af forskellige metoder til håndtering af regnvand.

Forsinkelse af regnvandsudledning
Har du ikke mulighed for at nedsive regnvandet på egen grund, findes der i stedet en række løsninger, hvor regnvandet tilbageholdes en tid og udledningen til kloakken forsinkes. Det betyder, at regnvandet ledes til kloakken på et tidspunkt, hvor belastningen ikke længere er så stor. Samtidig vil en del af regnvandet fordampe fra anlægget og mængden af regnvand der skal afledes til kloakken bliver således reduceret. 

Forsinkelsesanlæg kan for eksempel være regnvandsbassiner, regnvandstønder eller grønne tage.

Faskiner
Faskiner er i dag den mest benyttede metode til nedsivning af regnvand. Som regel benyttes plastisk kessetter, men stenfaskiner kan også anvendes – disse kræver dog lidt mere plads. Princippet bag en faskine er, at regnvandet ledes tage og overflader til faskinen, hvorfra vandet opsamles og langsomt nedsiver gennem faskinens bund og sider. For at forlænge faskinens levetid, skal der på tilløbet til faskinen placeres et sandfang, som oprenses mindst én gang om året. 

Skitsetegning af faskine og sandfangbrønd. Kilde: Rørcenter anvisning 016: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund

 

Regnvandsbede
Et regnvandsbed er en beplantet fordybning, hvor regnvandet opsamles, nedsiver i jorden og fordamper fra overfladen. For at opnå de bedste resultater med et regnvandsbed anbefales det, at bunden består af min 40 cm sandblandet muld.  Herudover er det vigtigt, at bedet tilplantes med planter, der kan tåle både at stå i vand i længere tid, og som kan tåle længerevarende tørke. Du kan finde en liste over egnede planter, græsser, buske og træer til regnvandsbedet på Haveselskabets hjemmeside 

Det være nødvendigt, at supplere med andre regnvandsløsninger, såfremt du ønsker at blive afkoblet kloakken.

Skitsetegning af et regnvandsbed. Kilde: Rørcenter anvisning 016: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund

 

Permeable belægninger
Som alternativ til ugennemtrængelige belægninger, f.eks. asfalt, kan du vælge at anlægge en let gennemtrængelig (permeabel) belægning for eksempel i indkørslen, på terrassen eller havegangen. En permeabel belægning tillader vandet at nedsive gennem selve belægningen, eller via mellemrum i belægningen, til et underlag der evt. kan opbygges så det har et stort magasinvolumen. Eksempler på permeable belægninger kunne være perlesten, græsarmeringssten, flisebelægning med større afstand i fugerne eller drænasfalt. 

Permeable belægninger har den fordel, at de mindsker strømning af vand på terræn. Ønsker du selv at håndtere alt regnvand, bør denne løsning suppleres af andre LAR-løsniner på grunden. 

Skitsetegning af et regnvandsbed. Kilde: Rørcenter anvisning 016: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund

Grønne arealer
Regnvandet fra tage og overflader kan også afledes til et grønt areal, som f.eks. græsplænen, hvorfra regnvandet kan nedsive og/eller fordampe. Afledningen kan ske via åbne eller lukkede render. Vælgers der åbne render, behøver du ikke at etablere et sandfang, hvilket gør vedligeholdelsen nemmere. Det er vigtigt, at terrænet hælder således, at vandet løber væk fra bygninger, hvor det kan gøre skade. Vandet må heller ikke løbe over skel, så det er til gene for naboer. Du bør være særlig opmærksom på afledningen ved kraftige regnskyl da dette kan give anledning til en større mængde vand på grunden. 

Skitesetegning af nedsivning til græsplæne. Tegningen viser hvordan terrænet skråner væk fra bygningen, og hvordan der skabes et volumen til vandet i græsplænen ved at bygge en forhøjning der samtidig hindre vandet i at løbe over skel. Kilde: Rørcenter anvisning 016: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund.

Regnvandsbassiner
Et regnvandsbassin er normalt et tørt bassin, der ved regnskyl fungerer som et volumen til opmagasinering af regnvand på overfladen, hvorfra der kan ske en fordampning. Senere udledes resten af regnvandet til kloakken, når belastningen af denne er aftaget. Regnvandsbassiner kan også anlægges som våde bassiner med et permanent vandspejl og herigennem gavne dyre- og planteliv og være et smukt vandelement i haven.

Et regnvandsbassin udføres med uigennemtrængelig bund og sider. Derudover skal der på tilløbet til bassinet, være etableret et sandfang., Det har til formål, at opsamle sten, grus og blade, der transporteres med regnvandet fra taget og befæstede arealer. Via et overløb løber regnvandet videre ud i kloakken.      

Vand fra et regnvandsbassin kan også ledes til et vandløb eller en sø. Du skal dog være opmærksom på, at dette kræver en udledningstilladelse fra Fredensborg Kommune, hvor der bl.a. kan stilles krav om rensning af regnvandet.

Grønne tage
Et grønt tag har til hensigt at tilbageholde og fordampe regnvandet. Det kan bestå af forskellig typer beplantning ovenpå et drænlag. Omtrent halvdelen af det regnvand, der falder på et grønt tag tilbageholdes og fordampes. Sedum er den mest anvendte beplantning på tage og giver et flot farvespil henover året. Det er vigtigt at tagkonstruktionen kan bære både bevoksningen og den opmagasinerede vandmængde.   

Skitsetegning af et grønt tag og hvordan overskudsvand ledes til et andet regnvandsanlæg. Her nedsivning på grønt areal. Vær opmærksom på at nedsivningen kræver et tilladelse fra Kommunen. Kilde: Rørcenter anvisning 016: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund

Regnvandsbeholdere
Regnvandstønder til opsamling af regnvand er en nem og billig måde at håndtere sit regnvand på. Vandet kan bruges til vanding af haven, og således reduceres belastningen af kloaknettet. Regnvandstønder kan håndtere regnvand kraftige skybrud og kan med fordel anvendes sammen med andre regnvandsløsninger. 
Er der overløb til kloakken fra regnvandstønden, kan den desuden virke som et forsinkelsesanlæg.

 

Ansøgning om tilladelse til nedsivningsanlæg

Retningslinjer for udførelse af faskiner og nedsivningstest