Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg

Ved et forebyggende hjemmebesøg tilbyder vi en samtale med en  forebyggelseskoordinator.

Her får du vejledning og information med henblik på at forebygge sygdom, sociale problemer og funktionsnedsættelser.
Under samtalen taler vi om det, der kan have betydning for dit helbred og din hverdag.
Det kan f.eks. være sundhed, motion, transport, bolig og samvær.

Samtalen varer en times tid, er fortrolig og den forebyggende medarbejder har tavshedspligt.

 

Ja tak jeg vil gerne høre mere om hjemmebesøg 

Forebyggelseskoordinator Carina Corbignot 72 56 25 77

Forebyggelseskoordinator Solveig Dahl Andersen  72 56 24 29

Vi træffes bedst mellem kl. 9-10.
Ellers kan du indtale en besked på telefonsvareren, så kontakter vi dig snarest muligt.

Helbredsmæssige forhold
Vi kan vejlede dig om, hvordan du tackler og eventuelt løser mulige helbredsmæssige begrænsninger. Det kan f.eks. være problemer med gangfunktionen, fald, syn, hørelsen, søvn, hukommelsen, vandladningsproblemer eller kroniske sygdomme.

Motion og træningstilbud
Vi kan bidrage med viden om, hvordan fysisk aktivitet bl.a. kan påvirke din evne til at klare dagligdagen. I den forbindelse kan vi komme med ideer til, hvordan du kan få rørt dig bedst muligt i hverdagen. Vi kan også informere om forskellige træningsmuligheder her i kommunen.

Samværstilbud
Vi kan give et overblik over kommunens og de frivillige organisationers tilbud om aktiviteter og fællesskaber. Vi kan være behjælpelige med at etablere kontakt til de tilbud, som kan være relevante for dig.

Transportmuligheder
Vi kan informere dig om f.eks. Flex-tur, Flextrafik og kørsel til hospital m.m.
IT og kommunens hjemmeside.

Andet
Vi har ingen bevillingskompetence, men vi kan rådgive om hjælpemidler, hjemmehjælp og ældreboliger. 

For dig over 65 år
Er du 65 år og derover, har du mulighed for at få vejledning af os. Tilbuddet gælder for dig, som er i en vanskelig livssituation. Det kan f.eks. være, hvis

• din ægtefælle eller samlever er alvorligt syg eller flyttet i plejebolig
• du har fået en eller flere sygdomme, som påvirker din dagligdag
• du netop er blevet udskrevet fra hospitalet uden kontakt til hjemmeplejen
• du føler dig socialt isoleret.

Når du fylder 75 år
Det år du fylder 75, vil du modtage brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Ved at mødes får du en kontakt til kommunen, som kan benyttes, hvis behovet opstår. Bemærk at næste tilbud om besøg vil være fra 80 år, med mindre andet aftales.

Når du fylder 80 år
Fra det år du fylder 80, vil du én gang om året modtage brev med tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Enke-/enkemandsbesøg
Hvis du mister din ægtefælle, sender vi et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg ca. 8 uger efter, du er blevet alene. Dette tilbud gælder, hvis du er 65 år og derover.

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback