De fleste danskere kommer i berøring med sygdommen demens på et tidspunkt i deres liv. Enten som pårørende eller fordi de selv får stillet diagnosen.

Ca. 90.000 danskere er ramt af demens og antallet er stigende.
Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen.

Demens er tegn på sygdom i hjernen, og ikke en naturlig følge af alder. De fleste demenssygdomme kan ikke helbredes, men med den rigtige støtte og hjælp kan man fortsat have et godt og aktivt liv trods sygdommen.

Kom og bliv klogere på demens.


 

Demens –  temaaften i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus, Egevangen 3 B i Kokkedal

4. april 19 - 20.30
Hjernen og den tredje alder

Den kendte hjerneforsker, læge og tv vært, Peter Lund Madsen, holder et foredrag med udgangspunkt i hjernen og den tredje alder:

• Hvordan passer vi på vores hjerner?
• Bliver vi klogere eller dummere, når vi bliver ældre?
• Om hvorfor hjernens udvikling aldrig går i stå?

Demenskoordinatorerne træffes på alle hverdage og bedst mellem 8 og 9

Anne Sejer –telefon 72 56 58 74

Lisbeth Bøgeholdt – telefon 72 56 57 22

Der vil være mulighed for aflastning i 3 timer, så den pårørende kan deltage i temaaftenerne. Ring for yderligere oplysninger.

Demenskoordinatorerne hjælper bl.a. med
-Undervisning og vejledning af personale og elever
-Tidlig opsporing og information om demens
-Hjemmebesøg for at afklare situationen
-Støtte og rådgivning
-Henvise til pårørendegruppe
-Henvise til aktuelle tilbud i kommunen for borgere med demens
-Hjælpe med kontakt til læge og døgnpleje
-Vejlede om aflastningsmuligheder

Tirsdagscafé  
Hver tirsdag i lige uger er der café fra 15.30 til 17.30 på Byvejen 14.i Nivå, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan mødes.

Yderligere information hos demenskoordinatorer Anne Sejer 72 56 58 74 eller Lisbeth Bøgeholdt 72 56 57 22.

 

Hvad kendetegner demens ?
Symptomerne kommer ofte snigende og udvikler sig forskelligt fra person til person.
De ydre kendetegn på demens kan være, at der over tid udvikles:

  • Forringet hukommelse
  • Nedsat evne til at orientere sig i et ellers velkendt miljø
  • Tendens til at miste overblikket
  • Problemer med at fastholde opmærksomheden i en samtale
  • Problemer med sproget
  • Ændret personlighed og væremåde
  • Vanskeligheder med at udføre dagligdags gøremål, f.eks. madlavning og overskue penge og telefonbetjening

Ved undersøgelser kan det fastslås om der er tale om en demenssygdom eller lignende tilstand som evt. kan behandles. Det kan f. eks. være en depression.

Egen læge har mulighed for at henvise til Nordsjællands Hospital, der kan tilbyde ambulante undersøgelser.
Til visse demenssygdomme er der i dag adgang til medicin, som kan bedre nogle af symptomerne.

Hvis du får konstateret demens, kan du oprette et plejetestamente

Plejetestamente

Hvis du har ønsker til din pleje, hvis du får konstateret demens, kan du oprette et plejetestamente.

Plejetestamentet skal vejlede plejepersonale og de pårørende i, hvordan du ønsker din pleje. Kommunen skal så vidt muligt respektere de ønsker, du har givet udtryk for i plejetestamentet. Plejetestamentet er vejledende, og kommunen har ikke pligt til at følge alle dine ønsker.

Det kan der stå i plejetestamentet

I plejetestamentet kan der fx stå, at du har nogle faste spisetider, som du gerne vil bevare på trods af demensen, mad du kan lide/ikke lide, eller at du gerne vil gå i noget bestemt tøj. Det kan også handle om den personlige pleje, hvis du fx ønsker fortsat at bruge make-up.

Plejetestamentet handler, i modsætning til det almindelige testamente, ikke om økonomi og jura.

Et plejetestamente behøver ikke være skrevet på en bestemt måde. Det behøver ikke at være skriftligt, du kan f.eks. vælge at indtale det på bånd eller video/dvd.

Du kan få mere information om plejetestamenter på Alzheimerforeningens side.

Plejeplaner for beboere i plejebolig/plejehjem

Hvis du bor i plejebolig, på plejehjem eller i en lignende bolig skal kommunen udarbejde en individuel plejeplan. Plejeplanen skal indeholde information om den samlede pleje- og omsorgsindsats, du har brug for. Det vil sige, at plejeplanen dels skal tage udgangspunkt i dine ressourcer, behov og muligheder. Dels skal den oplyse om dine særlige vaner og ønsker til for eksempel spisetider, rutiner ved sengetid og aktiviteter.

Plejeplanens formål

Udarbejdelsen af plejeplanen skal hjælpe med at tilrettelægge plejen efter dine behov, og den vil give både dig og dine pårørende information om, hvilken hjælp du modtager.

Pårørende og værgemål

Hvis du er pårørende til en nærtstående dement ældre, vil du ofte være den, der har bedst kendskab til den ældres ønsker til en plejeplan.

Der kan dog være juridiske problemer med at inddrage pårørende, hvis der ikke foreligger en fuldmagt eller værgemål.

Værgemål skal altid tilpasses den enkeltes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Som udgangspunkt er personer under værgemål stadig myndige. Værgemål kan begrænses, så det fx kun omfatter bestemte økonomiske aktiver eller bestemte personlige forhold. Der kan også oprettes et tidsbegrænset værgemål.

Det er Statsforvaltningen, der behandler anmodninger om værgemål. Det vil som regel være et familiemedlem, der bliver beskikket som værge; men er det ikke muligt, bliver det en af Statsforvaltningens faste værger.

Du kan få flere oplysninger om værgemål hos Statsforvaltningen.

Opret livstestamente

Med et livstestamente kan du sikre dig, at lægerne følger dine ønsker, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked.