De fleste foretrækker at blive boende i egen bolig så længe som muligt. Derfor er det en god idé tidligt at kaste et kritisk blik på sin bolig. Vil den kunne leve op til eventuelle ændrede behov med hensyn til beliggenhed, indretning og økonomi? Hvis ikke, er det værd at overveje at flytte til en anden bolig, mens man er frisk og i fuldt vigør.

Selvom man bor i eget hjem, kan man søge kommunen om hjælp og tilskud til en lang række ting alt efter behov. Du kan søge om praktisk hjælp til f.eks rengøring, indkøb eller tøjvask. Du kan også søge om at få maden bragt ud til dig eller om hjælp til den personlige pleje.

Bor du i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig eller bofællesskab har du mulighed for at søge om boligstøtte. Hvis du er førtidspensionist efter gamle regler eller folkepensionist, vil du også kunne søge om varmetillæg.
Hvis trapper, dørtrin og lignende er blevet en forhindring, yder kommunen tilskud i forbindelse med boligændringer.

Har man ikke mulighed for at blive boende i sin egen bolig på grund af fysiske handicap eller behov for særlig pleje, har kommunen en række ældreboliger og plejeboliger, som man kan blive visiteret til.

En ældrebolig er en handicapvenlig bolig. Der er ingen særlig service i disse boliger, men du kan få hjemmehjælp og andre hjælpemidler, så du fortsat kan klare hverdagen.

En plejebolig er placeret på et pleje- og aktivitetscenter. Her får du hjælp døgnet rundt.

Du skal henvende dig til Visitationen på rådhuset i Kokkedal på telefon 72 56 50 07 for at blive indstillet til ældrebolig eller plejebolig.

Ikke alle kan blive boende i den samme bolig hele livet. Vi tilbyder et antal ældreboliger, pensionistboliger, og plejeboliger. Vi kan oplyse om hvilke kriterier, der skal være opfyldt, og hvordan man ansøger om disse boliger.

Ældre- og plejeboliger
Ældre og handicappede borgere kan tilbydes følgende boligtyper – ældrebolig, plejebolig eller boliger indenfor det almene nyttige boligområde.

Ældrebolig tilbydes borgere med funktionstab, der betyder, at de har behov for en bolig med særlig indretning.
Hvis der er behov for hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp, visiteres du på samme måde, som hvis du boede i almindelig bolig.

Plejebolig tilbydes borgere som er afhængig af pleje og omsorg i en sådan grad, at det ikke er muligt at blive passet i eget hjem.
I plejeboligerne er der fast tilknyttet personale døgnet rundt.

Se pjece om boliger

I Pensionistguiden kan du få en hurtig indføring i pensionisternes muligheder.
Læs om hvad der vedrører dig og find kontaktpersoner og telefonnumre.

Pensionistguiden