Hvis du har vanskeligt ved at færdes i din bolig på grund af funktionstab, kan du søge om at få foretaget ændringer i din bolig, så den bliver bedre egnet at bo i.

 

Ansøgning om hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning

Bevilling af boligændringer sker efter en konkret og individuel vurdering, foretaget af sagsbehandlerterapeuterne. For at kunne foretage en faglig kvalificeret vurdering vil sagsbehandlerterapeuten gennemgå hjemmet, ligesom det kan være nødvendigt at indhente lægedokumentation. Boligændringer skal i væsentligt grad kunne lette den daglige tilværelse og afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse.

Boligændringer vil oftest være fjernelse af dørtrin, opsætning af greb, ændringer af toiletforhold, ramper for kørestolsbrugere og lignende.

Der kan ikke ydes hjælp til forandringer, der alene har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering.

Ved mere bekostelige boligændringer, der forøger værdien af din ejendom, ydes den del af boligændringen, der svarer til værdiforøgelsen som lån. Lånet er afdrags- og rentefrit indtil ejendommen skifter ejer.

 

 

Kommunens sagsbehandlere må kun bevilge boliændringer, hvis du har ret til det efter loven, derfor har de brug for at vide noget om dig og din situation for at kunne afgøre, om du kan få det, du har søgt om.

Retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, beskriver hvilke rettigheder og pligter, borgeren og kommunen har i behandlingen af ansøgninger om hjælp, herunder også boligændringer.

Kommunen skal give dig mulighed for at medvirke til behandlingen af din sag og har ansvaret for at indhente de oplysninger, der har betydning for din sag. Sagsbehandleren vil først og fremmest spørge dig, men kan også, hvis du har givet tilladelse til det, indhente oplysninger fx fra din privat praktiserende læge eller en speciallæge.

Din sagsbehandler skal selvfølgelig acceptere, hvis der er ting, du ikke vil oplyse om eller hvis du ikke vil give tilladelse til, at der indhentes oplysninger fra andre. Din ansøgning afgøres så uden disse oplysninger. Det kan betyde, at du ikke får den hjælp du har søgt om eller at du får mindre end det du har søgt om.

Som borger har du pligt til at samarbejde med sagsbehandleren og bidrage med relevante oplysninger. Det er sagsbehandlerens opgave at give dig mulighed for dette. Det betyder bl.a. at hvis du ikke kan tale, forstå dansk eller har et svært hørehandicap, kan du få gratis hjælp fra en tolk. Det er sagsbehandleren der vurderer, om du har ret til tolk eller har behov for anden hjælp på grund af et handicap.

Hvad kan du selv gøre for at bidrage med relevante oplysninger til din ansøgning?
Det er rigtig godt at komme med så mange oplysninger som muligt allerede i forbindelse med ansøgningen. Det har vi her på siden givet dig mulighed for og vi håber selvfølgelig det er til gavn for både dig og os.

Der er i Fredensborg Kommune fire bofællesskaber til personer, der er psykisk udviklingshæmmede.

Bofællesskabet Lillevang
Lillevangsvej 246, 3480 Fredensborg

Bofællesskabet Baunebjerg
Baunebjergvej 7, 3050 Humlebæk

Bofællesskabet Asmundshøj
Asmundshøj 207, 3480 Fredensborg

Bofællesskabet Byvejen
Byvejen 8 A - E, 2990 Nivå

Et bofællesskab er selvstændige boliger med fællesrum. Til et bofællesskab er knyttet personale, som vejleder og hjælper beboerne med de daglige opgaver.