Billede

Er jeres forening gearet til fremtiden?
Fredensborg Kommune tilbyder gratis udviklingsforløb. 

Drømmer jeres forening om noget helt særligt, for eksempel at skabe nye aktiviteter, rekruttere frivillige og medlemmer eller at styrke kommunikationen i forhold til nye eller eksisterende medlemmer, kan et udviklingsforløb geare jer til at arbejde konstruktivt med at opnå netop dette.

Der er blandt andre fokusområder flere medlemmer, flere frivillige og skarpere kommunikation i vente for de foreninger i Fredensborg, som vælger at tage imod dette tilbud.

Forløbet følger en fast ramme med fem udviklingsfaser, men tager altid udgangspunkt i foreningens behov og potentiale. Vi skræddersyer derfor et forløb til jeres forening. Igennem processen er foreningen vejledt og støttet
af erfaren konsulent fra DGI/DIF med erfaring i foreningsudvikling.
Fredensborg Kommune, DGI Nordsjælland og Danmarks Idrætsforbund opfordrer alle idrætsforeninger til at kontakte os for en uforpligtende dialog, omkring hvad et udviklingsforløb kan indeholde og hvad det kan gøre for
jeres forening.

Kontakt 
Rune Fjord Marschall - DGI Nordsjælland, rfm@dgi.dk eller tlf. 26 71 44 94
Julie Lau Sletten - Fredensborg Kommune, jusl@fredensborg.dk, tlf. 72 56 22 54

Se proces for forløbet - Bevæg dig for livet