Trivsel i folkeskolen

Trivsel er en væsentlig forudsætning for børns udvikling og læring. Derfor har vi i Fredensborg Kommune stort fokus på børn trivsel.

Fra sundhedsplejerskens hjemmebesøg til barnet forlader grundskolen, arbejder vi systematisk med at vurdere og følge op på børns trivsel.
Vurderingerne fungerer som et pædagogisk værktøj til så tidligt som muligt at spotte og sætte ind i forhold til evt. udfordringer. På den måde arbejder vi for at sikre, at udfordringerne i mindst muligt omfang kommer til at påvirke barnets fortsatte udvikling og læring.

Nedenfor beskrives i hovedtræk trivselsarbejdet.

Børnenes trivsel er i fokus
Trivsel er en væsentlig forudsætning for børns udvikling og læring. Derfor har vi i Fredensborg Kommune stort fokus på børn trivsel.

En tidlig opsporing og indsats over for børn i mistrivsel er afgørende for deres udvikling og læring både på kort, og på længere sigt.

I såvel sundhedsplejen, som dagtilbuddet samt i SFO’en og indskolingen arbejdes der derfor systematisk med vurdering af og opfølgning på børns trivsel.
Det er typisk sundhedsplejen, der laver den første trivselsvurdering. Vurderingen i sundhedsplejen laves i forbindelse med det sidste almindelige hjemmebesøg, når barnet er omkring 8-10 måneder gammelt. Sundhedsplejersken laver her trivselsvurderingen i et samarbejde med forældrene.

Der er fokus på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder og du kan som forælder forvente, at du altid bliver inddraget i dialogen om dit barns trivsel.
 
Hvorfor laver vi trivselsvurderinger
Ifølge loven er kommunen forpligtet til at skabe de rette betingelser for, at alle børn trives, lærer og udvikler sig. Det har en stor betydning for børnenes udvikling og trivsel, at kommunens tilbud er af høj kvalitet, og at fagligt velkvalificerede voksne er op¬mærksomme på børnenes velbefindende, udvikling og trivsel.

Derfor er TOPI et fælles værktøj, som vi arbejder med i både Sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO. På den måde sikrer vi, at vi kan arbejde systematisk og på tværs af faglighed med alle børns trivsel.

Trivselsvurderingen indgår som en del af den dialog, sundhedsplejersken, pædagogen og læreren i forvejen har med jer som forældre om jeres børns trivsel og udvikling.
 
Hvordan laver vi trivselsvurderinger
To gange om året gennemfører vi trivselsvurdering på alle børn i dagtilbud og på kommunens skoler. I såvel dagtilbuddet, som SFO’en og indskolingen er det de voksne, der til dagligt har mest med barnet at gøre, der udarbejder laver trivselsvurderingen.

Til TOPI anvender Fredensborg Kommune det digitale system Hjernen&Hjertet. Det gør vi både for at øge datasikkerheden og for at skabe større systematik i arbejdet med dit barns trivsel.

Vurderingen sker ud fra nogle bestemte tegn på trivsel, bl.a. i forhold til barnets sociale relationer og den motoriske og sproglige udvikling. I Sundhedsplejen er der særligt fokus på, hvordan barnet har kontakt med ”en fremmed”. 

Ved hjælp af de forskellige tegn på trivsel, vurderer og reflekterer personalet enkeltvis og sammen over barnets trivsel. Hvert barns udvikling og trivsel bliver vurderet ud fra en tretrinsskala med en grøn, gul og rød trivselsposition.
 
 
Hvordan samarbejder vi med forældrene
Hvis barnet trives, vil vi i samarbejde med forældrene gøre mere af det, som får barnet til at trives, lære og udvikle sig.

Hvis dit barn ikke trives, uanset om det er lidt eller meget, vil du som forælder altid blive inddraget. I denne situation er det vigtigt, at sundhedsplejerske, lærer eller pædagog samarbejder med jer forældre om at støtte barnet bedst muligt, så barnet igen kommer til at trives.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udvide samarbejdet med andre fagpersoner, fx en psykolog eller talepædagog.
 
Hvordan behandler vi data?
De data, der registreres i systemet, som indsamles om dit barn i Hjernen og Hjertet, er udelukkende til brug for arbejdet med dit barnet i regi af sundhedsplejen, dagtilbuddet eller skolen. Det er derfor også kun det relevante personale, der har adgang til dit barns data i systemet. Data gemmes  i op til fem år efter, at dit barn har forladt dagtilbuddet eller skolen. Iværksættes der en indsats i forhold til dit barn, vil du som forælder altid blive inddraget og gjort bekendt med de data, der er registreret. Vi indhenter, håndterer og opbevarer dine personlige informationer med størst mulig sikkerhed og efter lovgivningens anvisninger.
 
Du har til hver en tid ret til at se de oplysninger, der er registreret, og ret til at få rettet og evt. slettet urigtige oplysninger.

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på dpo@fredensborg.dk.

Elvernes trivsel er vigtigt både fagligt og socialt. Derfor gennemfører alle landets folkeskoler og kommunale specialskoler hvert år en national trivselsmåling på alle klassetrin. 

Den årlige måling har til formål at vise udviklingen af elevernes trivsel samt være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet.

Målingen gennemføres hvert år i perioden januar-marts.

Den 1. oktober kan der på hver skoles hjemmeside findes en skolerapport samt en handleplan, der beskriver, hvordan skolen vil følge op på den seneste trivselsvurdering.

I Fredensborg Kommune er der generelt høj trivsel hos eleverne i folkeskoler og kommunale specialskoler.

Se Bekendtgørelse om målig af elevernes trivsel i folkeskolen

I det tværfaglige samarbejde tages der udgangspunkt i barnets ressourcer og styrker i arbejdet med at finde løsninger for barnet. 

Det tværfaglige samarbejde træder i kraft, når sundhedsplejen, dagtilbuddet, SFOI eller skolen har arbejdet indenfor den almindelige forebyggende indsats med de vejledere og ressourcepersoner, der findes her. 

Hvis der er behov for en yderligere afdækning eller sparring, kan der indkaldes til forskellige mødefora, alt efter hvad bekymringen er, og dermed hvilke fagpersoner der skal deltage i samarbejdet. 

Hvad enten bekymringer håndteres i den almindelige forebyggende indsats, eller i det tværfaglige samarbejde, koordineres indsatsen af en AKT-leder. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. På dagtilbudsområdet er der en AKT-leder i hvert bysamfund. På skoleområdet er der en AKT-leder på hver skole

Snak med den sundhedsplejerske, der er tilknyttet din familie, den daglige leder af dit barns dagtilbud eller SFO, eller skoleledelsen på dit barns skole, hvis du har spørgsmål til arbejdet med trivsel.

Mobning

Fredensborg Kommune har fokus på trivsel for alle børn, og alle seks folkeskoler i kommunen har en anti-mobbestrategi, som er med til at sikre, at skolen er et trygt sted med respekt og rummelighed.

Alligevel kan der forekomme tilfælde, hvor elever oplever mobning, og det er skolen forpligtet til at håndtere ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Svar på spørgsmål som

  • Hvad skal du gøre, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet?
  • Hvornår kan du klage?
  • Hvem skal du klage til?
  • Hvad skal du skrive i klagen?
  • Hvad sker der så – fuldt medhold, delvist medhold, ikke medhold?Hvad sker der, hvis klagen sendes videre til den nationale Klageinstans mod Mobning?

kan du finde nedenfor.

 

I Fredensborg Kommune er der et stærkt fokus på trivsel for alle børn, og alle seks folkeskoler i kommunen har en anti-mobbestrategi, som er med til at sikre, at skolen er et trygt sted med respekt og rummelighed.

Alligevel kan der forekomme tilfælde, hvor elever oplever mobning, og det er skolen ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø forpligtet til at håndtere.

Hvad skal du gøre, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet?
Hvis du eller dit barn oplever at blive mobbet i skolen, skal I i første omgang henvende jer til skolen. Skolen vil så sammen med jer, lærerne og evt. andre parter vurdere, hvorvidt der er tale om en mobbesituation. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, skal skolen hjælpe med at stoppe mobningen. Derfor skal der sættes ind med ’her-og-nu’ foranstaltninger, og der skal også udarbejdes en handlingsplan for, hvilke foranstaltninger der vil blive sat i værk på kort og lang sigt, så mobningen kan bringes til ophør. Skolen er forpligtet til at udarbejde handlingsplanen i løbet af 10 hverdage.

Hvornår kan du klage?
Hvis du er utilfreds med skolens håndtering af sagen og ikke mener, skolen har overholdt de fire handlingspligter, kan du i visse tilfælde klage.

De fire handlingspligter er, at skolen:
1.    har en anti-mobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning
2.    har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan mobningen standses effektivt.

Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at skolen er blevet opmærksom på mobningen – fx ved at I har henvendt jer til skolen

3.    har iværksat ’her-og-nu’ foranstaltninger for at standse mobningen eller
4.    har informeret dig/dit barn om, hvilke tiltag skolen iværksætter
Du kan klage på egne vegne eller på vegne af dit barn, og du kan klage, hvis du/dit barn stadig går på den skole, du vil klage over. Du kan altså ikke klage på vegne af andre elever, og du kan ikke klage, hvis du/dit barn er flyttet til en anden skole eller er gået ud af skolen.

Hvem skal du klage til?
I Fredensborg Kommune er klagebehandlingen delegeret til administrationen. Hvis du sender din klage pr. brev, skal du sende den til:

Fredensborg Kommune
Center for Skole og Dagtilbud
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

Ønsker du i stedet for at sende en besked digitalt, vil vi opfordre dig til at sende den via e-boks. I e-boks skal du vælge følgende modtager:
-  Fredensborg Kommune/Børn Unge og Familie/Skoler

Skriv ”Klage, mobning skole” i emnefeltet. Vores svar til dig vil også blive sendt til dig via e-boks.

Hvad skal du skrive i klagen?
Klagen bør indeholde en beskrivelse af sagsforløbet, de indsatser, som er sat i værk for at afhjælpe mobningen og det samarbejde, der har været omkring forløbet. Hvis det er specifikke dele af forløbet, du vil klage over, bør det også fremgå.
Der er ingen krav om, at du skriver klagen i et bestemt skema eller en bestemt form, men du kan evt. bruge det skema, som den nationale Klageinstans mod Mobning har udarbejdet. Det kan du finde på www.dcum.dk

Hvad sker der så?
Når Center for Læring, Fritid og Sundhed modtager din klage, vil du få tilsendt en kvittering for modtagelsen. Hvis du er elev, får dine forældre også en kvittering. Du vil også modtage information om den proces, som sættes i gang og hvornår du kan forvente en afgørelse.

Administrationen vil indhente alle de nødvendige oplysninger for at kunne behandle sagen. Hvis det er nødvendigt, vil administrationen kontakte dig for yderligere oplysninger.

Når sagen er blevet tilstrækkelig belyst, vil den blive behandlet i Fredensborg Kommunes antimobbenævn, som består af ledelsesrepræsentanter fra administration, en skoleleder (som ikke er leder på den skole, klagen handler om) og en ekstern ekspert i indsatser mod mobning.
Nævnet vil vurdere, om du som klager får:
•    Fuldt medhold
•    Delvist medhold eller
•    Ikke medhold

Fuldt medhold
Fuldt medhold betyder, at du som klager får ret i samtlige af dine klagepunkter.
For at der er tale om fuldt medhold, skal du være enig i, at dine klagepunkter er imødekommet, og du skal skriftligt eller mundtligt erklære dig tilfreds med resultatet af vurderingen af sagen.

Herefter skal skolen sætte initiativerne i værk.
Hvis du ikke er enig i, at klagepunkterne er imødekommet, kan du anmode om at klagen bliver sendt videre til den nationale Klageinstans mod Mobning. Det er så administrationens opgave at sende klagen videre til klageinstansen.

Delvist medhold
Delvist medhold betyder, at du kun får ret i dele af dine klagepunkter.
Hvis du er tilfreds med beslutningen og de indsatser, skolen vil iværksætte, skal skolen sørge for, at indsatserne bliver sat i værk.
Hvis du er uenig i planen, sender administrationen klagen videre til Klageinstans mod Mobning.
Klageinstansen vil herefter vurdere, om skolen har gjort nok i situationen.

Ikke medhold
Ikke medhold betyder, at du ikke får ret i dine klagepunkter.
Det kan forekomme, hvis Fredensborg Kommunes anti-mobbenævn efter inddragelse af alle parter mener, at skolen har handlet tilstrækkeligt i situationen. I det tilfælde er det administrationens opgave at sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning.

Hvad sker der, hvis din klage sendes videre til den nationale Klageinstans mod Mobning?
Når klageinstansen modtager en sag, vurderer den, om skolen har verholdt sine fire handlepligter og træffer skriftlig afgørelse herom.
Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlepligter, kan den udstede påbud til skolebestyrelsen eller Byrådet. Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud.

Et påbud betyder, at de initiativer, som påbuddet lyder på, skal igangsættes. Det kan fx være konkrete initiativer for at stoppe mobningen på skolen.

Yderligere information
Du kan læse mere om Den Nationale Klageinstans Mod Mobning og om, hvordan du spotter mobning og støtter dit barn, hvis det bliver mobbet på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside www.dcum.dk