Trivsel i folkeskolen

Trivsel er en væsentlig forudsætning for børns udvikling og læring. Derfor har vi i Fredensborg Kommune stort fokus på børn trivsel.

Fra sundhedsplejerskens hjemmebesøg til barnet forlader grundskolen, arbejder vi systematisk med at vurdere og følge op på børns trivsel.
Vurderingerne fungerer som et pædagogisk værktøj til så tidligt som muligt at spotte og sætte ind i forhold til evt. udfordringer. På den måde arbejder vi for at sikre, at udfordringerne i mindst muligt omfang kommer til at påvirke barnets fortsatte udvikling og læring.

Nedenfor beskrives i hovedtræk trivselsarbejdet.

En tidlig opsporing og indsats over for børn i mistrivsel er afgørende for deres udvikling og læring både på kort, og på længere sigt. 

I såvel sundhedsplejen, som dagtilbuddet samt i SFO og indskolingen arbejdes der derfor systematisk med vurdering af og opfølgning på børns trivsel.

Til arbejdet anvendes Socialstyrelsens model for tidlig opsporing - læs om modellen her.

Det er typisk sundhedsplejen, der laver den første trivselsvurdering. Vurderingen i sundhedsplejen laves i forbindelse med det sidste almindelige hjemmebesøg, når barnet er omkring 8-10 måneder gammelt. Sundhedsplejersken laver her trivselsvurderingen i et samarbejde med forældrene.

I såvel dagtilbuddet, som SFO og indskolingen er det de voksne, der til dagligt har mest med barnet at gøre, der laver trivselsvurderingen – dagplejeren, personalet på stuen i vuggestuen og børnehaven, fritidshjemspersonalet og teamet omkring klassen. Trivselsvurderingen laves to gange årligt.

Elvernes trivsel er vigtigt både fagligt og socialt. Derfor gennemfører alle landets folkeskoler og kommunale specialskoler hvert år en national trivselsmåling på alle klassetrin. 

Den årlige måling har til formål at vise udviklingen af elevernes trivsel samt være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet.

Målingen gennemføres hvert år i perioden januar-marts.

Den 1. oktober kan der på hver skoles hjemmeside findes en skolerapport samt en handleplan, der beskriver, hvordan skolen vil følge op på den seneste trivselsvurdering.

I Fredensborg Kommune er der generelt høj trivsel hos eleverne i folkeskoler og kommunale specialskoler. Læs om resultatet af den seneste måling her .

Hvis der er forhold ved et barns eller en elevs trivsel, som bekymrer, indkalder fagpersonalet altid forældrene til samtale. I skolen kan eleven også deltage i mødet afhængigt af bekymringens karakter og elevens alder.

Forældrenes perspektiv et vigtigt supplement til det billede, der tegner sig af barnets eller elevens trivsel. Ligeledes er forældrenes bidrag til opfølgningsarbejdet i dagtilbuddet, SFO eller skolen ofte af stor betydning for, om igangsatte tiltag formår at forbedre barnets eller elevens trivsel.

Indsatser, der øger trivslen hos det enkelte barn eller den enkelte elev, skal i nogle tilfælde også målrettes den samlede gruppe af børn eller elever, som barnet eller eleven indgår i. Trivslen generelt i dagtilbuddet, SFO eller skolen er derfor også noget, der adresseres i forbindelse med opfølgningsarbejdet. 

Langt størstedelen af de bekymringer, der adresseres i opfølgningsarbejdet, kan håndteres af sundhedsplejen, dagtilbuddet, SFO eller skolen i et tæt samarbejde med forældrene. I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt at inddrage andre fagpersoner.

I Fredensborg Kommune kan sundhedsplejen, dagtilbuddet, SFO eller skolen inddrage andre fagpersoner i opfølgningsarbejdet via kommunens tværfaglige samarbejde. 

I det tværfaglige samarbejde tages der udgangspunkt i barnets ressourcer og styrker i arbejdet med at finde løsninger for barnet. 

Det tværfaglige samarbejde træder i kraft, når sundhedsplejen, dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen har arbejdet indenfor den almindelige forebyggende indsats med de vejledere og ressourcepersoner, der findes her. 

Hvis der er behov for en yderligere afdækning eller sparring, kan der indkaldes til forskellige mødefora, alt efter hvad bekymringen er, og dermed hvilke fagpersoner der skal deltage i samarbejdet. 

Hvad enten bekymringer håndteres i den almindelige forebyggende indsats, eller i det tværfaglige samarbejde, koordineres indsatsen af en AKT-leder. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. På dagtilbudsområdet er der en AKT-leder i hvert bysamfund. På skoleområdet er der en AKT-leder på hver skole

Trivselsarbejdet i Fredensborg Kommune baserer sig på en politik og en strategi.

Børne- og Ungepoltikken

Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune – helt i mål

Den nationale trivselsmåling er lovpligtig:
Se Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen 

Fredensborg Kommune har fokus på trivsel for alle børn, og alle seks folkeskoler i kommunen har en anti-mobbestrategi, som er med til at sikre, at skolen er et trygt sted med respekt og rummelighed.

Alligevel kan der forekomme tilfælde, hvor elever oplever mobning, og det er skolen forpligtet til at håndtere ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Svar på spørgsmål som

  • Hvad skal du gøre, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet?
  • Hvornår kan du klage?
  • Hvem skal du klage til?
  • Hvad skal du skrive i klagen?
  • Hvad sker der så – fuldt medhold, delvist medhold, ikke medhold?
  • Hvad sker der, hvis klagen sendes videre til den nationale Klageinstans mod Mobning?

Yderligere information
Du kan læse mere om Den Nationale Klageinstans Mod Mobning og om, hvordan du spotter mobning og støtter dit barn, hvis det bliver mobbet på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside www.dcum.dk

 

Snak med den sundhedsplejerske, der er tilknyttet din familie, den daglige leder af dit barns dagtilbud eller SFO, eller skoleledelsen på dit barns skole, hvis du har spørgsmål til arbejdet med trivsel.