Trivsel i folkeskolen

Trivsel er en væsentlig forudsætning for børns udvikling og læring. Derfor har vi i Fredensborg Kommune stort fokus på børn trivsel.

Fra sundhedsplejerskens hjemmebesøg til barnet forlader grundskolen, arbejder vi systematisk med at vurdere og følge op på børns trivsel.
Vurderingerne fungerer som et pædagogisk værktøj til så tidligt som muligt at spotte og sætte ind i forhold til evt. udfordringer. På den måde arbejder vi for at sikre, at udfordringerne i mindst muligt omfang kommer til at påvirke barnets fortsatte udvikling og læring.

Nedenfor beskrives i hovedtræk trivselsarbejdet.

En tidlig opsporing og indsats over for børn i mistrivsel er afgørende for deres udvikling og læring både på kort, og på længere sigt. 

I såvel sundhedsplejen, som dagtilbuddet samt i fritidshjemmet og indskolingen arbejdes der derfor systematisk med vurdering af og opfølgning på børns trivsel.

Til arbejdet anvendes Socialstyrelsens model for tidlig opsporing - læs om modellen her.

Det er typisk sundhedsplejen, der laver den første trivselsvurdering. Vurderingen i sundhedsplejen laves i forbindelse med det sidste almindelige hjemmebesøg, når barnet er omkring 8-10 måneder gammelt. Sundhedsplejersken laver her trivselsvurderingen i et samarbejde med forældrene.

I såvel dagtilbuddet, som fritidshjemmet og indskolingen er det de voksne, der til dagligt har mest med barnet at gøre, der laver trivselsvurderingen – dagplejeren, personalet på stuen i vuggestuen og børnehaven, fritidshjemspersonalet og teamet omkring klassen. Trivselsvurderingen laves to gange årligt.

At øge elevernes trivsel er ét af målene med folkeskolereformen, da trivsel er en vigtig forudsætning for elevernes evne til at indlære. Derfor gennemfører alle landets folkeskoler og kommunale specialskoler hvert år en national trivselsmåling på alle klassetrin. 

Den årlige måling har til formål at vise udviklingen af elevernes trivsel samt være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet.

Målingen gennemføres hvert år i perioden januar-marts.

Den 1. oktober kan der på hver skoles hjemmeside findes en skolerapport samt en handleplan, der beskriver, hvordan skolen vil følge op på den seneste trivselsvurdering.

I Fredensborg Kommune er der generelt høj trivsel hos eleverne i folkeskoler og kommunale specialskoler. Læs om resultatet af den seneste måling her .

Hvis der er forhold ved et barns eller en elevs trivsel, som bekymrer, indkalder fagpersonalet altid forældrene til samtale. I skolen kan eleven også deltage i mødet afhængigt af bekymringens karakter og elevens alder.

Forældrenes perspektiv et vigtigt supplement til det billede, der tegner sig af barnets eller elevens trivsel. Ligeledes er forældrenes bidrag til opfølgningsarbejdet i dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen ofte af stor betydning for, om igangsatte tiltag formår at forbedre barnets eller elevens trivsel.

Indsatser, der øger trivslen hos det enkelte barn eller den enkelte elev, skal i nogle tilfælde også målrettes den samlede gruppe af børn eller elever, som barnet eller eleven indgår i. Trivslen generelt i dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen er derfor også noget, der adresseres i forbindelse med opfølgningsarbejdet. 

Langt størstedelen af de bekymringer, der adresseres i opfølgningsarbejdet, kan håndteres af sundhedsplejen, dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen i et tæt samarbejde med forældrene. I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt at inddrage andre fagpersoner. I Fredensborg Kommune kan sundhedsplejen, dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen inddrage andre fagpersoner i opfølgningsarbejdet via kommunens tværfaglige samarbejde. 

I det tværfaglige samarbejde tages der udgangspunkt i barnets ressourcer og styrker i arbejdet med at finde løsninger for barnet. 

Det tværfaglige samarbejde træder i kraft, når sundhedsplejen, dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen har arbejdet indenfor den almindelige forebyggende indsats med de vejledere og ressourcepersoner, der findes her. 

Hvis der er behov for en yderligere afdækning eller sparring, kan der indkaldes til forskellige mødefora, alt efter hvad bekymringen er, og dermed hvilke fagpersoner der skal deltage i samarbejdet. 

Hvad enten bekymringer håndteres i den almindelige forebyggende indsats, eller i det tværfaglige samarbejde, koordineres indsatsen af en AKT-leder. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. På dagtilbudsområdet er der en AKT-leder i hvert bysamfund. På skoleområdet er der en AKT-leder på hver skole

Trivselsarbejdet i Fredensborg Kommune baserer sig på en politik og en strategi.

Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik  

Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune – helt i mål

Den nationale trivselsmåling er lovpligtig:
Se Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen 

I Fredensborg Kommune er der et stærkt fokus på trivsel for alle børn, og alle seks folkeskoler i kommunen har en antimobbestrategi, som er med til at sikre, at skolen er et trygt sted med respekt og rummelighed.

Alligevel kan der forekomme tilfælde, hvor elever oplever mobning, og det er skolen ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø forpligtet til at håndtere. 

Hvad skal du gøre, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet?
Hvis du eller dit barn oplever at blive mobbet i skolen, skal I i første omgang henvende jer til skolen. Skolen vil så sammen med jer, lærerne og evt. andre parter vurdere, hvorvidt der er tale om en mobbesituation. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, skal skolen hjælpe med at stoppe mobningen. Derfor skal der sættes ind med ’her-og-nu’ foranstaltninger, og der skal også udarbejdes en handlingsplan for, hvilke foranstaltninger der vil blive sat i værk på kort og lang sigt, så mobningen kan bringes til ophør. Skolen er forpligtet til at udarbejde handlingsplanen i løbet af 10 hverdage.

Hvornår kan du klage?
Hvis du er utilfreds med skolens håndtering af sagen og ikke mener, skolen har overholdt de fire handlingspligter, kan du i visse tilfælde klage. De fire handlingspligter er, at skolen:

  1. har en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning

  2. har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan mobningen standses effektivt. Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at skolen er blevet opmærksom på mobningen – fx ved at I har henvendt jer til skolen

  3. har iværksat ’her-og-nu’ foranstaltninger for at standse mobningen eller

  4. har informeret dig/dit barn om, hvilke tiltag skolen iværksætter

Du kan klage på egne vegne eller på vegne af dit barn, og du kan klage, hvis du/dit barn stadig går på den skole, du vil klage over.

Du kan altså ikke klage på vegne af andre elever, og du kan ikke klage, hvis du/dit barn er flyttet til en anden skole eller er gået ud af skolen.

Hvem skal du klage til?
I Fredensborg Kommune er klagebehandlingen delegeret til administrationen. Det betyder, at klager sendes til:

Fredensborg Kommune
Center for Skole og Dagtilbud
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

Eller på e-mail til fredensborg@fredensborg.dk Skriv ”Klage, mobning skole” i emnefeltet. Hvis du sender din klage på e-mail, er det en god ide at sende den fra din e-boks. På den måde sendes din e-mail krypteret til kommunen.

Hvad skal du skrive i klagen?
Klagen bør indeholde en beskrivelse af sagsforløbet, de indsatser, som er sat i værk for at afhjælpe mobningen og det samarbejde, der har været omkring forløbet. Hvis det er specifikke dele af forløbet, du vil klage over, bør det også fremgå.

Der er ingen krav om, at du skriver klagen i et bestemt skema eller en bestemt form, men du kan evt. bruge det skema, som den nationale Klageinstans mod Mobning har udarbejdet. Det kan du finde på www.dcum.dk

Hvad sker der så?
Når Center for Skole og Dagtilbud modtager din klage, vil du få tilsendt en kvittering for modtagelsen. Hvis du er elev, får dine forældre også en kvittering. Du vil også modtage information om den proces, som sættes i gang og hvornår du kan forvente en afgørelse.

Administrationen vil indhente alle de nødvendige oplysninger for at kunne behandle sagen. Hvis det er nødvendigt, vil administrationen kontakte dig for yderligere oplysninger.

Når sagen er blevet tilstrækkelig belyst, vil den blive behandlet i Fredensborg Kommunes antimobbenævn, som består af ledelsesrepræsentanter fra administration, en skoleleder (som ikke er leder på den skole, klagen handler om) og en ekstern ekspert i indsatser mod mobning.

Nævnet vil vurdere, om du som klager får:

  • Fuldt medhold
  • Delvist medhold eller
  • Ikke medhold

Fuldt medhold
Fuldt medhold betyder, at du som klager får ret i samtlige af dine klagepunkter.

For at der er tale om fuldt medhold, skal du være enig i, at dine klagepunkter er imødekommet, og du skal skriftligt eller mundtligt erklære dig tilfreds med resultatet af vurderingen af sagen.

Herefter skal skolen sætte initiativerne i værk.

Hvis du ikke er enig i, at klagepunkterne er imødekommet, kan du anmode om at klagen bliver sendt videre til den nationale Klageinstans mod Mobning. Det er så administrationens opgave at sende klagen videre til klageinstansen.

Delvist medhold
Delvist medhold betyder, at du kun får ret i dele af dine klagepunkter.

Hvis du er tilfreds med beslutningen og de indsatser, skolen vil iværksætte, skal skolen sørge for, at indsatserne bliver sat i værk.

Hvis du er uenig i planen, sender administrationen klagen videre til Klageinstans mod Mobning.

Klageinstansen vil herefter vurdere, om skolen har gjort nok i situationen.

Ikke medhold
Ikke medhold betyder, at du ikke får ret i dine klagepunkter.

Det kan forekomme, hvis Fredensborg Kommunes antimobbenævn efter inddragelse af alle parter mener, at skolen har handlet tilstrækkeligt i situationen. I det tilfælde er det administrationens opgave at sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning.

Hvad sker der, hvis din klage sendes videre til den nationale Klageinstans mod Mobning?
Når klageinstansen modtager en sag, vurderer den, om skolen har verholdt sine fire handlepligter og træffer skriftlig afgørelse herom.

Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlepligter, kan den udstede påbud til skolebestyrelsen eller Byrådet. Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud.

Et påbud betyder, at de initiativer, som påbuddet lyder på, skal igangsættes. Det kan fx være konkrete initiativer for at stoppe mobningen på skolen.

Yderligere information
Du kan læse mere om Den Nationale Klageinstans Mod Mobning og om, hvordan du spotter mobning og støtter dit barn, hvis det bliver mobbet på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside www.dcum.dk

 

Snak med den sundhedsplejerske, der er tilknyttet din familie, den daglige leder af dit barns dagtilbud eller fritidshjem, eller skoleledelsen på dit  barns skole, hvis du har spørgsmål til arbejdet med trivsel.