Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne


Der er et nationalt politisk ønske om, at der skal være flere faglærte i Danmark. Som led til at opnå dette, skal flere unge efter 9. eller 10. klasse søge ind på en erhvervsuddannelse.

Hvert år skal alle kommuner opgøre søgetal til ungdomsuddannelser for kommunens 9. og 10. klasseelever samt fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelser.

Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt øvrige ungdomsuddannelser.