Der er mange fordele ved at energioptimere din virksomhed. Det kan lede til store økonomiske besparelser og bedre indeklima, der kan føre til højere effektivitet og arbejdsglæde.
Som virksomhed i Fredensborg Kommune kan I få et gratis energitjek. Ved et energitjek gennemgår en energirådgiver jeres virksomhed og finder steder, hvor I kan spare energi og penge.

Skriv til Johan Vedel på jove@fredensborg.dk for at få et gratis energitjek i jeres virksomhed.

 

sparenergi.dk/erhverv kan I finde brugbare informationer om energibesparelser indenfor forskellige brancher. 
 
På siden kan I bl.a.:
- Regne på besparelser ved skift til LED-belysning
- Læse om tilskud til energibesparelser
- Finde tjeklister til konkrete energibesparelsestiltag (klimaskærm, belysning, ventilation mm.)
- Hente gratis materiale til adfærdskampagner (plakater, spil og klistermærker)
 
I kan også finde godt input her

Liste med gennemgang af el-produkter med klimaeffekt
http://www.grøntelvalg.dk/index.php/el-produkterne
 
Mere information om grønt elvalg
http://www.grøntelvalg.dk/

Eltavlen med priser på markedets el-produkter
http://www.elpristavlen.dk/

Fredensborg Kommune vil gerne støtte lokale håndværkere, så de i videst muligt omfang får glæde af de lokale boligejeres investeringer i energirenovering. 

Se listen over lokale håndværkere og rådgivere, der arbejder med energiforbedrende tiltag.

Hvis du ønsker at komme på listen, som bliver udleveret i forbindelse med gratis energitjek hos borgere, så skriv til klima@fredensborg.dk

 

Fredensborg Kommune etablerer løbende netværk for virksomheder i kommunen, som ønsker at spare penge, energi og CO2.

Målet er at inspirere virksomhederne og facilitere et forløb, som dels får fokus på konkrete muligheder og potentialer for besparelser, dels får etableret rutiner, systemer og opbakning til løbende forbedringer ved at etablere energiledelse i de enkelte virksomheder.

Netværkene støtter processen, udgør en fælles ramme og sikrer fokus og opbakning, men de konkrete projekter og indsatser er helt individuelle og gennemføres uafhængigt af netværket.

Vi starter med jævne mellemrum nye netværk, så kontakt Johan Vedel på jove@fredensborg.dk, hvis du har lyst til at være med, eller bare vil høre mere i første omgang.