Indhold

Det lille hyggelige stråtækte hus
Louise og Lars flyttede til huset i november 2015 og i december bestemte de sig for at renovere. Der var el-paneler som opvarmning og u-isolerede gulve, dårligt isolerede vægge og gamle vinduer, som alt sammen medvirkede til en høj energiregning og mindre komfort i det ellers smukke stråtækte hus fra 1860.

Til at starte med var det ikke meningen at renoveringen skulle være så omfattende. Louise og Lars havde kigget på forskellige løsninger inden for luft/luft varmepumper og isolering af vægge, men så fortalte en god ven om at man i Fredensborg Kommune kunne et få gratis energitjek. Lars ringede derefter til Jens fra Husets Energi som kom på besøg.
”Han var meget flink og forstående overfor vores projekt, og vi havde en god dialog om mulighederne. Vi havde i starten ikke tænkt os at rive gulvet op, men Jens viste os et løsningsforslag, som indebar muligheden for at få rettet de gamle gulvbrædder op og samtidig få isoleret. I dag er vi meget glade for netop den løsning”, fortæller Lars Egelund.

Huset fik derfor 300 mm. Isolering i gulvet og nye luft til vand varmerør i gulvet. Samtidig fik de isoleret huset indvendigt med 70 mm, og skiftede de gamle vinduer ud med nye energivinduer.

Et praktisk kommando-rum
Det lille hus i Dageløkke er 115 m2 og Lars og Louise ville derfor helst have alle varmebeholdere og måleudstyr ud af huset. De fik derfor installeret en luft til vand- varmepumpe i et lille ”kommando-rum” i et stuehus 15 meter fra huset, hvor de samtidig kunne have et lille værksted og vaskerum.
”Det kan godt være det gav lidt ekstraarbejde, men jeg synes det er super fedt at få alle de her vand og elmålere samlet et sted uden for huset. De er jo ikke ligefrem pæne” fortæller Louise.

Hele projektet inklusiv kloakering, udgravning og nyt køkken og bad har kostet omkring 250.000 kr. og Louise og Lars sparer gennem de nye til tag ca. 10.000 kr. pr. år på deres energiregning. Men selvom tilbagebetalingstiden er lang, er komforten blev forbedret i en sådan grad, at de begge føler at de er endt med den helt rigtige løsning.

 

 

  • Nye energivinduer
  • Luft/vand varmepumpe
  • 70 mm ekstra isolering af indervæg
  • 300 mm polystyren i gulv
  • Nyt kommando-rum

Fredensborg Kommunes Energicenter er på jagt efter den gode, sjove, skæve eller helt almindelige energirenovering.

Kontakt os på klima@fredensborg.dk eller tlf. 72 56 22 42, hvis vi må fortælle din historie.