Fredensborg Rådhus er blevet certificeret som Cykelvenlig Arbejdsplads og har fået en bronzecertificering. Din virksomhed kan også være med.


Med certificeringen som Cykelvenlig Arbejdsplads er rådhuset med til at signalere vigtigheden i at prioritere gode og attraktive forhold for cyklende medarbejdere. Udover at mindske CO2-udledning og sikre mindre trængsel langs veje, bidrager flere cyklende medarbejdere også til at reducere antallet af sygedage og få sundere medarbejdere.
 

Økonomisk støtte til Cykelvenlig arbejdsplads
Kender du en virksomhed, som ønsker at blive certificeret som Cykelvenlig Arbejdsplads kan du kontakte klima@fredensborg.dk,  som tilbyder økonomisk støtte til certificering af virksomheder i Fredensborg Kommune i 2016.
 

Bliv certificeret nu!
Certificeringen gives af Cyklistforbundet. Vil du vide mere om certificeringen kan du læse om det her.