Søg støtte til energiforbedringer via byfornyelsesloven

Som en del af Fredensborg Kommunes klimaindsats tilbydes nu en støtteordning til dig, der ønsker at energirenovere din ejer- eller andelsbolig. 

Støtten kan kun søges af ejere af ejer- og andelsboliger, som har et gyldigt energimærke og som selv bor i boligen.

Fredensborg Kommune har nu mulighed for at yde støtte efter byfornyelsesloven med det overordnede formål at forbedre boligernes og byernes kvalitet.
Den samlede pulje udgør 400.000 kr., som kan anvendes indtil maj 2021.

Her kan du se en PDF-udgave af ansøgningsskemaet, som du kan bruge til at danne dig et overblik, inden du søger.

Frist for indsendelse af ansøgninger er den 31. januar 2019.

 

Ansøgningsskema - søg støtte til energiforbedringer

  • Udgifter, som dækkes af anden støtte, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Dette gælder også skattemæssigt fradrag.
  • Der kan maksimalt opnås støtte til 50 % af udgifterne til projektet. Fredensborg Kommune beslutter hvor meget der gives i støtte til projektet. 
  • Der ydes støtte på minimum 2.000 kr. og maksimum 50.000 kr. pr. ejendom.
  • Ejendommen skal have fået udarbejdet et energimærke med anbefalede energiforbedringer.
  • Der kan kun søges støtte til forbedringer, der er noteret som anbefalede og rentable i energimærkerapporten, dvs. de forslag der er oplistet i starten af energimærke-rapporten med en skønnet investering.

Frist for indsendelse af ansøgninger er d. 31/1 2019. Ansøger kan forvente svar senest d. 31/3 2019. 

  • Ansøgninger der opfylder kravene, vurderes ud fra: 
    • Potentiel energibesparelse ved forbedringen i forhold til forventet investering
    • Tiltagets demonstrationsværd
    • Mere gennemgribende forbedringer prioriteres forud for mindre gennemgribende
  • Fredensborg Kommune giver tilsagn om støtte til ansøgere, der lever op til lovens betingelser og scorer højst på ovenstående kriterier. Med tilsagnet oplyses betingelser, krav og tidsfrister for gennemførelse af arbejdet og krav til indsendelse af dokumentation for udgifter.
  • Arbejdet kan begynde, når der er givet tilsagn.
  • Når arbejdet er udført, indsender borgeren dokumentation for udgifter inkl. CVR-nummer på håndværker indenfor den af administrationen fastsatte tidsfrist.
  • Støtten udbetales, når dokumentationen er godkendt.
  • Istandsættelsesarbejdet må først påbegyndes, når der er givet tilsagn om støtte
  • Det er en betingelse for støtte til udvendig istandsættelse, at arbejdet udføres på en sådan måde, at bevaringsværdien opretholdes eller øges – dette gælder uanset om bygningen er kategoriseret som bevaringsværdig eller ej
  • Kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler skal være afhjulpet før der kan gives tilsagn om støtte.

Kontakt Klima på Klima@fredensborg.dk eller tlf. 72 56 22 40

Vær opmærksom på, at hvis du får støtte fra puljen til bevaringsværdige bygninger, kan du ikke få fra puljen til energiforbedringer.