Energiselskaber i Danmark har fået til opgave at lave energibesparelser hos virksomheder og private forbrugere i Danmark.

Hvert år har energiselskaberne et fast mål der skal nås, hvilket betyder at du som virksomhed eller privatforbruger kan søge om tilskud eller rådgivning om energisparetiltag hos energiselskaberne eller en håndværker, rådgiver mv. som har en aftale med et energiselskab.
 

Prisen på energibesparelsen er markedsdreven og varieres løbende, men typisk kan en privat forbruger forvente at få mellem 30 til 40 øre pr. kWh besparet.

På Energisparesiden kan du se hvilke energispareområder du kan få tilskud inden for.

Du kan enten høre din håndværker om de kan fratrække salget af energibesparelsen i prisen, mod at håndværkeren får din besparelse. Alternativt kan du selv sørge for at sælge energibesparelsen.

Hvis du selv vil sælge energibesparelsen, skal du være opmærksom på at søge om tilskud, inden du går i gang med at isolere eller skifte ruderne i din bolig.

Du kan kontakte et hvilket som helst energiselskab, inden du går i gang, for at søge om tilskuddet. Det kan være en god idé at spørge flere energiselskaber, for at få den bedste pris for din besparelse.

Når du har gennemført, fx udskiftning af ruder, så skal du indrapportere og dokumentere de forbedringer du har gjort, og herefter vil du modtage tilskuddet.