Fra 1. januar 2013 er det ikke længere lovligt at installere oliefyr i ejendomme, der ligger indenfor det kollektive forsyningsområde (fjernvarme eller naturgas).
Hvis du gerne vil af med dit oliefyr og skifte til en mere klimavenlig varme kan du få et gratis energitjek af din bolig. Her vil du få rådgivning om dit energiforbrug, mulige energioptimeringer og effektiviseringer samt hjælp til valg af den optimale varmeforsyning til lige netop din ejendom.

Du kan også læse Energistyrelsens brochure for Udskiftning af olie- eller naturgasfyr.
Du kan læse meget mere om olietanke og oliefyr her, hvis du fx har spørgsmål til etablering af en olietank, ophører med at bruge en tank (også kaldet at sløjfe tanken) eller er indehaver af en villaolietank.
Du er også velkommen til at kontakte miljoe@fredensborg.dk, hvis du har spørgsmål om oliefyr og olietanke.

 

 

Hvis du bor i et område med naturgas eller fjernvarme, kan det give god mening at konvertere til en af de to kollektive varmeforsyninger, naturgas eller fjernvarme.
Alternativt kan en varmepumpe (luft-vand eller luft-luft) være en oplagt mulighed, og hvis pladsen på grunden tillader det, er jordvarme også et godt alternativ.

Et træpillefyr er også en mulighed, men kræver lidt mere arbejde i forbindelse med påfyldning mv.

Du kan læse meget mere om varme og varmeforsyningsløsninger hos Energistyrelsens Sparenergi.dk