I Fredensborg Kommune er der forskellige leverandører af varme. Har du ikke mulighed for at koble dig på den kollektive opvarmning i kommunen som består af enten fjernvarme eller naturgas, har du også mulighed for individuel opvarmning. Nedenstående kort er en skitse (fra 2012) over energiområderne i Fredensborg Kommune.

Der findes hovedsagelig to former for kollektiv opvarmning i kommunen, nemlig fjernvarme eller naturgas.

Den individuelle varme består af et varmeanlæg, hvor der fyres med brændsel fra eget lager til én ejendom. Det vil sige, at der på ejendommen er enten oliefyr, halmfyr, elvarme eller anlæg baseret på vedvarende energiformer fx træpillefyr, solenergianlæg, jordvarme m.m..

GIS-kortet kan du se om der er, eller om der er planlagt kollektiv varme.

Du kan også se om der er indført tilslutningspligt eller forblivelsespligt til den kollektive varme.
 

Varmelovgivningen skal sikre at den energi, der skal lave varme og varmt vand til vores ejendomme, bliver brugt på den bedste måde for både samfundet og miljøet. Den siger også, at vi skal fremme samproduktionen af varme og el, og formindske afhængigheden af olie og naturgas til opvarmning.

Bekendtgørelse nr. 1307 af 24/11/2014 Gældende - Varmeforsyningsloven

Bekendtgørelse nr. 825 af 24/06/2016 Gældende - Projektbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 904 af 24/06/2016 Gældende - Tilslutningsbekendtgørelsen