1. Bestil tid
Du kan bestille en tid til hjælp i Borgerservice på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk, eller du kan ringe på til kommunen på 72 56 00 00 og få en akuttid, hvis der er tale om særligt akutte omstændigheder.
For at kunne bestille tid, skal du kunne oplyse dit mobilnummer.

2. Mød op i Borgerservice
Mød op til den bestilte tid, så vil sagsbehandleren hjælpe dig med at bestille et nyt pas.

Medbring 
For at kunne bestille et nyt pas som følge af tyveri, skal du medbringe kvittering fra politiet på, at passet er meldt stjålet. Medbring desuden kørekort eller din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.
Hvis disse også er bortkommet, vil du skulle medbringe et vitterlighedsvidne, eller skulle svare på nogle tjekspørgsmål, som sagsbehandleren stiller dig. Dette for at bekræfte din identitet. Desuden skal du medbringe et vellignende foto af dig selv, eller du kan vælge at få taget et billede hos kommunen. Det koster 116 kr. og du vil skulle bestille tid til dette, forud for din tid i Borgerservice.
PRIS: Prisen på et nyt pas er 115 – 627 kr. alt efter alder. Fredensborg Kommune modtager alle betalingskort samt MobilePay, ligesom de kan vælge at forudbetale til Danske Bank reg.nr. 4319 konto 11779336.

3. Brug et provisorisk pas
Sagsbehandleren kan bistå med at udstede et provisorisk pas, hvis du står i en situation, hvor du har en afrejse så tæt på, at du ikke vil kunne vente på en hastebehandling. På Udenrigsministeriets hjemmeside skal du selv tjekke, om du kan bruge et provisorisk pas i det land, du skal rejse til.

4. Modtag dit nye pas
Dit nye pas kan enten leveres til din adresse af Post Nord, eller du kan hente det i Borgerservice. I så fald modtager du en besked, når pas er klar til afhentning, og vil så skulle bestille ny tid til Borgerservice til dette.