Lad os stå sammen om at bringe smitten ned – konkrete råd til store børn og unge


Kære forældre med børn i Fredensborgs skoler
Covid-19-smitten har desværre godt fat i Fredensborg Kommune og lige nu, er vi blandt de 20 hårdest ramte kommuner i landet. Derfor skal vi sammen bryde smitten.
Tallene viser, at smitten er spredt i kommunen og spredt på alder. Der er dog en tendens til, at Fredensborg-tallene følger en landsdækkende tendens, hvor det især er børn og unge mellem 10-19 år, der er ramt.

Vores skoler gør hvad de kan, for at forebygge smitte ved at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og med ekstra rengøring og afspritning.

Vi gør alle det bedste vi kan, og vi har alle et ansvar og en mulighed for at gøre noget.
Min opfordringer klar: Tal jævnligt med jeres børn og unge om, hvordan Corona påvirker hverdagen, og vær med til atvejlede dem, når de har spørgsmål.

Smitten sker først og fremmest i fritiden
I forbindelse med smitteopsporing kan Fredensborg Kommune se, at unge og børn smittes i sociale sammenhænge og i fritiden. Derfor bør vi også sætte ind der. Børn og unge møder, ligesom andre i samfundet, mange nye regler og restriktioner i hverdagen. Der er imidlertid ingen, der skal opgive en god og hyggelig hverdag. Men det kan alligevel være, at der er behov for at gøre tingene bare lidt anderledes.

På næste side er der derfor en række konkrete råd, svar på hverdagens dilemmaer og fakta til større børn og unge om, hverdagen i en Corona-tid.
Jeg håber, alle vil bakke op, så vi sammen kan bryde smitten i Fredensborg Kommune. Det er nu, der skal sættes ind, for det gør en vigtig forskel.

Med venlig hilsen
Thomas Lykke Pedersen