Anmeld rotter her

  • Hvis du ser tegn på rotter, skal du straks anmelde det.
  • Rottefængeren kommer først, når du har anmeldt rotterne.
  • Det er gratis og alle har pligt til at gøre opmærksom på rotter.
  • Anticimex bekæmper rotter i Fredensborg Kommune.
  • Du kan også anmelde til Anticimex på tlf. 96 32 00 65 kl. 8.00-22.00 alle dage.

 

Når du har anmeldt, får du besøg af rottebekæmperen, der vurderer, om du har rotter, eller om der er tale om andre dyr.

Rottebekæmperen forsøger at finde årsagen til rotteproblemet og lægger gift ud eller sætter fælder op, hvis det vurderes, at det kan fjerne rotterne.

Er rotterne indendørs i boligen kommer rottebekæmperen senest den efterfølgende hverdag efter anmeldelsen.

Hvis rotterne er observeret andre steder, kommer rottefængeren senest 3 hverdage efter anmeldelsen.

Alle grundejere betaler for den lovpligtige rottebekæmpelse. Gebyret opkræves over ejendomsskattebilletten.

Har man rotter, er selve bekæmpelsen derfor gratis, men man skal selv betale for reparationer og forebyggelse. Det hører ikke ind  under den kommunale rottebekæmpelse.

Hvis rottefængeren fx konstaterer brud eller andre fejl og mangler ved det private kloaksystem, bliver grundejeren pålagt at reparere kloakken.

Hvis påbud om reparation af kloak og anden sikring af ejendom mod rotter ikke efterkommes, kan kommunen udføre arbejdet på grundejerens regning.

 

Rågen er en sort kragefugl på størrelse med en krage. Den gamle fugl har et nøgent parti ved roden af næbbet, som ungfuglen mangler.

Rågen findes over det meste af Danmark med den største bestandstæthed i Østdanmark. Den ses overalt på marker, langs landeveje og i åbne byområder, hvor flokke af råger søger føde. Råger er altædende og æder både insekter. larver og korn.

Er I generet i det daglige af råger, så er en rågeskræmmekampagne måske en god ide. Kampagnen har effekten at råger i kolonier meget tæt på beboelse flytter kolonien længere væk, så støjgener mindskes.

Om rågen
Rågen er meget social og færdes aldrig alene. Heller ikke i yngletiden, hvor den yngler i kolonier, der kan rumme fra få reder til over hundrede. Uden for yngletiden tilbringes natten på særlige sovepladser, som bruges år efter år.

Råger er meget støjende, og nogen føler sig generet af dem.

Regler
Der er ikke jagttid på råger.

  • Råger kan kun bekæmpes/reguleres under særlige omstændigheder fx i forbindelse med gartnerier og frugtplantager.
  • Råger kan også efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen reguleres i rågekolonier.

Fredensborg Kommune har forsøgt at regulere råger i koloni i flere år, uden den store effekt i reduktion af støjgener for beboere nær rågekolonierne.

Skræmmekampagne
Erfaringer fra forsøg i Humlebæk i 2012 viser, at rågeskræmmekampagner ser ud til at have en vis effekt, og kan mindske støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier (3- 9 reder) i løvtræer.

Se fakta om skræmmekampagne - råger

Hvis du/I overvejer at iværksætte en rågeskræmmekampagne, så skal I overveje følgende

Hvem
Det kræver en væsentlig og konstant indsats af beboerne nær kolonien, for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien.

Hvornår
Indsatsperioden vil typisk være fra primo februar til medio marts.
Fra første gang rågerne viser sig i kolonien og i hele redebygnings-perioden.

Kampagnen skal slutte inden rågerne starter æglægning.

Indsatsen skal ske hver dag fra før solopgang, så snart fuglene kommer flyvende til kolonien, i løbet af dagen så snart fuglene vender tilbage og skal fortsættes indtil aften, typisk til solnedgangstid.

Hvordan
Indsatsen består i at forstyrret og skræmt fuglene væk, ved at klappe i hænderne, svinge med armene, råbe eller knald fra en hundeproppepistol.

Hvad gøres først
Kontakt allerførst ejeren af arealet, hvor rågekolonien er for en tilladelse.

Deltagerne skal mindst én uge inden kampagnen starter orientere om skræmmekampagnen og dens formål til Naturstyrelsen v. vildtkonsulenten,
Fredensborg kommune, Vand og Natur og Politiet.
Husk også at give nærtboende besked.

Har du spørgsmål om råger og rågeskræmme-kampagnen, så kontakt
Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, team Vand og Natur.

Lene Brøndal på 72 56 23 68 eller på leb@fredensborg.dk

 

Ønsker du at få indfanget vilde katte, skal du henvende dig til Kattens Værn, som mod betaling kan stå for indfangning og aflivning af katte.

Ved henvendelsen til Kattens Værn skal du bede om en privat rekvisition til indfangning af katte.

Kattens Værn fremsender rekvisitionen til Fredensborg Kommune, som stempler rekvisitionen, således at katten må indfanges.

Dyrenes Beskyttelse tager sig ikke af sager vedrørende katte, hvis dyrene ikke er i nød. Dyrenes Beskyttelse indfanger ikke sunde og raske katte, der er til gene for borgerne.

Dyrenes Beskyttelse hjælper alle herreløse katte i nød. Nødstedte katte omfatter katte der er syge, tilskadekomne, tydeligvis efterladte eller katte som bliver vanrøgtet eller mishandlet.

Ved en konkret dyreværnssag kontakt da Dyrenes Beskyttelse.

Har du problemer med mosegrise, muldvarpe eller lignende, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.

Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.

Ret henvendelse til et firma, der foretager bekæmpelse af disse skadedyr, hvis generne ikke er til at leve med. Søg på nettet efter skadedyrsbeæmper.
 

Du kan til enhver tid på hverdage kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsen
Niels Worm på  tlf. 72 54 31 94 eller mobil 23 21 53 14.

Et vigtigt råd:
Lad være at fodre ræve. De bliver let for "tamme" og dermed til gene.

Den for ræve dødbringende sygdom ”skab” er konstateret i Nordsjælland. Skab viser sig bl.a. ved voldsom kløe og skorpet hud med hårtab. En ræv med skab vil ofte være afkræftet og derfor mindre sky overfor mennesker.


Opdager man en ræv, der er syg af skab og ligger afkræftet hen, bør man kontakte Falck på tlf. 70 10 20 30.

Falck har aftale med Dyrenes Beskyttelse, og de kører gratis ud og henter ræven.

På grund af smitterisikoen skal man ikke røre ved en ræv, der er død af skab uden at være iført handsker. Hundeejere skal være ekstra opmærksomme, da sygdommen kan smitte ved nærkontakt mellem hunde og ræve eller ved at hunde færdes på steder hvor ræve også kommer. Man skal naturligvis søge dyrlæge, hvis man har mistanke om at ens hund er blevet smittet med skab. Behandlingen af sygdommen er yderst effektiv og giver ingen mén.
 

Har du problemer med bier, hvepse eller andre generende smådyr, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.

Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.

Bier
Kontakt en lokal biavler
Ib Askholm på 21 76 03 04 eller
Tommy Nielsen på 24 46 82 69.


Øvrige dyr til henvendelse til et firma, der foretager bekæmpelse af disse dyr, hvis generne ikke er til at leve med. Søg på nettet.