Hvornår skal jeg melde flytning, når jeg flytter til Danmark?
Statsborgere fra Norden, EU-lande, EØS-lande eller Schweiz skal melde flytning, hvis opholdet varer seks måneder eller mere.
Statsborgere fra andre lande skal melde flytning, hvis opholdet varer mere end tre måneder.

Undgå kø på rådhuset - bestil tid her

Aflys din tidsbestilling

Skal du flytte til Fredensborg Kommune fra udlandet og er du ikke statsborger i Danmark, skal du kontakte International House i København.

Her udsteder de opholdsbevis og kan give dig cpr. nummer, sygesikring mv.
International House Copenhagen
Gyldenløvesgade 11 , 1600 København V

Læs mere på International House hjemmeside

Danske statsborgere der flytter til Fredensborg Kommune fra udlandet skal henvende sig i Center for Borgerservice, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.

  • Dit ophold skal vare i mere end tre måneder
  • Du skal have fast opholdssted eller bopæl
  • Statsborgere fra ikke-nordiske lande skal have opholdsbevis eller opholdstilladelse


Opholdstilladelse
Senest fem dage efter at du opfylder betingelserne, har du pligt til at anmelde flytningen. Alle der indrejser skal møde personligt op.


Når du skal registreres, skal du fremvise dokumentation for dine personoplysninger, fx pas, fødselsattest eller vielsesattest og lejekontrakt eller logiværtserklæring, hvis du skal bo hos andre.


Flytter du til Danmark med et barn, skal du medbringe en fødselsattest eller en dåbsattest for hvert barn, hvor det fremgår at du er forælder til barnet.


Flytter du til Danmark med en ægtefælle, skal I medbringe vielsesattest som dokumentation for at du og din hustru er gift.


Statsborgere fra et land i Norden
Husk at medbringe dit nordiske personnummer.


Statsborgere fra et EU-land, EØS-land eller Schweiz
Ikke-nordiske statsborgere skal have opholdsbevis for at blive registreret.

Du skal ansøge om opholdsbevis hos International House/Statsforvaltningen.
Du kan først blive registreret, når du har fået dit opholdsbevis.


Statsborgere fra et land uden for Norden, EU, EØS eller Schweiz
Du kan først blive registreret, når du har fået opholdstilladelse.
Opholdstilladelsen skal du ansøge om i Udlændingestyrelsen.


Husk at melde flytning til Post Nord.
Flytning fra udlandet kan ikke meldes via internettet.