Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Borgerservice Helbredstillæg

Helbredstillæg

Du kan få refunderet dine udgifter til fx fodbehandling og tandlæge her.

Du behøver ikke længere komme på rådhuset eller sende regninger med posten til kommunen, når du skal have refunderet udgifter til fx fodbehandling og tandlæge via dit helbredstillæg.

Fredensborg Kommune kan nu håndtere dine regninger elektronisk. 
Du slipper dermed for udgift til porto eller turen til Rådhuset, og du vil hurtigere få pengene sat ind på din konti.

Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du har kun ret til helbredstillæg, hvis din likvide formue er under formuegrænsen på 99.200 kr. (2024). Er du gift, eller har du en samlever, er det jeres samlede likvide formue, som skal være under formuegrænsen på 99.200 kr. (2024).

Likvid formue er:

  • Indestående i danske og udenlandske pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom samt udenlandske obligationer og pantebreve
  • Kursværdien af danske obligationer
  • Pantebreve i dansk depot
  • Kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier
  • Kursværdien af investeringsforeningsbeviser
  • Kontant beholdning
  • Andre værdipapirer, både i Danmark og i udlandet

Friværdi i fast ejendom indgår ikke i din likvide formue.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback