Sprogvurderingen foregår i samspil mellem forældre og de pædagoger, der er centrale i barnets daglige liv.
Der er to formål med at sprogvurdere børn

  • at vurdere, om barnet har udviklet et aldersvarende sprog
  • at give en tidlig sprogstøtte til de børn, der har brug for det

 

Vi har valgt at have sprog som et særligt indsatsområde, og derfor sprogvurderer vi alle 3-6 årige børn.

Sproget er jo et af de allervigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sprog hjælper os til at forstå vores omgivelser og til at udtrykke os, samtidig med at det er afgørende i forhold til at indgå i sociale relationer.

Børnehavebarnet bruger i høj grad sproget til at danne sig de første forestillinger om verden. Halter sproget efter, er der også risiko for, at barnets øvrige udvikling halter efter. Det kan afhjælpes med en tidlig indsats.

 

Sprogvurdering og sprogstimulering

Nye regler om sprogvurdering

Sprogvurderingen foregår i samspil mellem forældre og de pædagoger, der er centrale  i barnets daglige liv.

Kommunen har valgt en sprogvurdering, der er udarbejdet af Center for Børnesprog i samarbejde med ”Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold”.

I Fredensborg Kommune arbejder alle daginstitutioner systematisk og pædagogisk med børns sprog, og sprogvurderingerne anvendes som en del af grundlaget for at tilrettelægge daginstitutionernes praktiske sprogarbejde.

Således tager pædagogerne sig af børnenes generelle sprogtilegnelse.

Det er vigtigt for børns sprogudvikling, at de voksne omkring børnene sætter ord på alle situationer og har samtaler med børnene.

Derfor har I som forældre det største ansvar for jeres barns sprogtilegnelse.

Du er som forældre forpligtet til at lade dit barn sprogvurdere, ligesom du har pligt til at lade barnet modtage sprogstimulering, hvis der er behov for det.

Der er forskel på processen, alt efter om dit barn går i dagsinstitution eller ej.
For en uddybelse af sprogvurdering og sprogstimulering kan du læse Dagtilbudsloven.
 

Har du spørgsmål til sprogvurderinger, så kontakt konsulent for tosprogede småbørn, Wenche Sidenius på wesi@fredensborg.dk