Hjemmebesøget finder sted, når jeres barn er ca. 2 mdr. gammelt.

Besøget er tænkt som et besøg til hele familien, både til jer som forældre og jeres barn.
Vi håber, at både mor og far har mulighed for at være hjemme, da vi har fokus på, hvordan I har det som familie. Samtalen tilpasses jeres ønsker og behov.
Emner vi kan komme omkring kan være søvn, mad, gråd, døgnrytme, motorik.

Jeres barn vil blive undersøgt, vejet og få målt længde og hovedomfang.

Relevant litteratur: Søvn, prævention, screening af fødselsdepression.
Litteraturen er tilgængelig på www.fredensborg.dk/sundhedsplejen under vejledning- til det lille barn, til skolebørn og til forældre.

Besøgets maximale varighed: 1 time.