Fredensborg Kommune ... et godt sted at arbejde
Fredensborg Kommune er godt på vej til at blive en af Nordsjællands bedste arbejdspladser. Dette bliver vi ved at:
-have fokus på at det gode samarbejde er afgørende for borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel i hverdagen.
-være foregangskommune når det gælder attraktive og fleksible lønpakker.
-være en ambitiøs og fornyende arbejdsplads, hvor opgaver, behov, teknologi og metoder hele tiden er under forandring. Dette stiller krav til, at vi er i stand til at lære hele livet. Derfor bakker kommunen aktivt op om medarbejdere der vil udvikle og forny sine kompetencer.
-lægge vægt på, at alle medarbejdere er ansvarlige for arbejdsglæde og trivsel. Et ansvar der bør efterleves i de daglige handlinger og relationer.
-have fokus på god ledelse. Fredensborg Kommune mener at ledelse og motivation af personalet er altafgørende for de resultater vi leverer. God personaleledelse giver som hovedregel god effekt for både borgere og personale.