• A-Å
  • Læs op
  • Sprog:
Åbningstider Det koster det Sundhedspleje Pasning af børn Byggesagsarkivet Børnecheck og tilskud Byggeri og byggetilladelser Ansøg om pension Åbningstider genbrugspladsen Boligstøtte Lån til betaling af ejendomsskat Rapport fra Stedet
Virk.dk Foreninger - tilskud og puljer Udbud - se hvad der er i udbud EAN-numre til kommunen Erhvervsservice
Åbningstider Job Skal du flytte Skoler Byggeri Genbrugspladsen
Byrådet Dagsorden og referat Mød et udvalg Visionen Politikker Budget

Friluftsareal får flere huller til frisbee golf

D. 17-05-2013

Det store friluftsareal Fredtoften i Kokkedal får snart indviet en ny permanent 18 hullers disc golfbane. Den nye bane er en udvidelse af den gamle 9-huls bane og med Fredtoftens kupperede terræn bliver den af de smukkeste af slagsen i Danmark.

Indvielsen sker søndag den 26. maj kl. 13 og alle borgere er velkomne til at deltage og afprøve banen, der både kan udfordre begyndere og de mest erfarne.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformand Per Frost Henriksen kaster de første frisbees – eller discs – som de også kaldes. Til stede er også medlemmer fra den lokale Karlebo Frisbee-Golf Klub, der samtidig holder åbent hus.

Udvidelsen af frisbee golf-banen sker som følge af det seneste budgetforlig fra efteråret 2012, hvor det blev besluttet, at øge brugen og aktiviteterne på det attraktive friluiftsområde Fredtoften, der ligger tæt ved motorvejen i Kokkedal.

”Fredtoften rummer helt unikke muligheder for friluftsaktiviteter. De muligheder skal vi til at udnytte mere og bedre de kommende år. Et oplagt sted at starte er udvidelsen af den nye og større bane til frisbee-golf. Sporten giver mulighed for både at være uden for i naturen, spille et sjovt spil og få motioneret. Jeg håber flere borgere vil få stor glæde af Fredtoften fremover”, udtaler borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Lån en disc fra kurven
Som noget nyt bliver det nu også muligt at låne discs direkte på Fredtoften, takket være en bevilling til discs fra Fritids- og Erhvervsudvalget. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at kigge forbi Rådhuset for at få udleveret udstyr til spillet. Fremover vil der være en kurv med ca. 20 discs til fri afbenyt-telse direkte ved banen. Når spillet er færdigt, afleveres de igen i kurven, så de er klar til næste hold.

Er der brug for flere -discs, udleverer Borgerservice på Rådhuset stadig udstyr som hidtil. Det er gratis at låne, men bortkomne discs skal erstattes. På den måde kan det hele tiden sikres, at beholdningen er stor nok til at imødekomme de mange ønsker om udlån.

”Fredtoften er et dejligt, grønt rekreativt område tæt på Kokkedal, og jeg er sikker på, at ideen med at have discs på stedet til det mere impulsive brug vil gøre, at flere får prøvet denne særlige sport. Med de ni ekstra huller har banen nu europæisk standard, og forhåbentlig vil det også betyde, at flere turneringer finder vej til Fredtoften,” siger formand for Fritids- og Erhvervsudvalget Per Frost Henriksen.

Søndag den 26. maj er også Dansk Disc Golf Søndag hvor den lokale Karlebo Frisbee-Golf Klub holder åbent hus. Med hjælp fra instruktører kan man stifte bekendtskab med det sjove spil, som kan spilles året rundt, og som alle kan deltage i, uanset alder og niveau.

Her kan du læse om Fredtoften
Gør det selv
StrakssvarBorger
Print