Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 1. maj og 1. november.

Er der spørgsmål venligst kontakt Helle Bødker på tlf. 72 56 55 54 eller på mail heb@fredensborg.dk

Links

Fredensborg Kommune uddeler økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde på baggrund af nedenstående kriterier:

• At der er tale om en frivillig indsats rettet mod det sociale og sundhedsmæssige områdes målgrupper, f.eks. børn og unge, ældre, personer med handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper, patientgrupper, selvhjælpsgrupper og pårørendegrupper.

• At det er aktiviteter, der har udgangspunkt i Fredensborg Kommune eller at en væsentlig del af aktiviteterne tager udgangspunkt i kommunen eller nærområdet.

•  At en del af de aktiviteter og projekter, der uddeles støtte til, understøtter særlige kommunale indsatsområder. Det er sundhed, integration, handicap og ældres ensomhed. 

Den fælleskommunale §18 pulje

Ansøgningsskema

Ansøgningsfristen er den 1. maj.

Er der spørgsmål venligst kontakt Helle Bødker på tlf. 72 56 55 54 eller på mail heb@fredensborg.dk  

Links

Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007. Fra 1. januar 2011 deltager kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.

Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger/projekter, som falder udenfor kriterierne, når der uddeles kommunale §18-midler, fx fordi aktiviteten ikke er lokalt baseret, eller går på tværs af flere kommuner.

Ansøgning sker én gang årligt 1. maj.

Der annonceres i Frederiksborg Amtsavis og Søndagsavisen i begyndelsen af april. Samtidig lægges nyhed på www.gribskov.dk  

Fredensborg Kommune varetager i 2011 sekretariatsfunktionen og sagsbehandler indkomne ansøgninger. Herunder tages evt. kontakt til ansøgerne for yderligere oplysninger.

Tilskuddet skal bruges til det, der er ansøgt om. Helt eller delvist uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.

Økonomiske rammer
De deltagende kommuner bidrager med 1 kr. pr. borger. Beløbet rundes ned eller op efter den enkelte kommunes valg. Den samlede pulje er på ca. kr. 350.000.

Eventuelle uforbrugte midler overføres til det følgende år.

Evaluering
De deltagende kommuner holder evalueringsmøde 1 x årligt i november. På mødet drøftes årets afgørelser, herunder kriterier og metode.

Før mødet sendes redegørelse til de involverede kommuner. Af redegørelsen fremgår, hvem der har søgt, hvem der har fået tilsagn / afslag, samt begrundelser.