Kunstfonden

Fredensborg Kommunes Kunstfonds formål er for egne midler at indkøbe kunstværker til placering i det offentlige rum i Fredensborg Kommune, herunder i kommunale bygninger og på offentlige pladser.

Det er endvidere fondens formål at hjælpe med:

-rådgivning og sikring af kunstneriske overvejelser i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsarbejder
-anskaffelse af kunstværker og kunstnerisk udsmykning på kommunens regning, som kommunen måtte ønske selv at eje eller overdrage til tredjemand
-udformning og fremlæggelse af forslag til kunstprojekter i forbindelse med relevante kommunale byggerier
-at administrere kunstpuljen

Fonden rådgiver endvidere efter nærmere aftale Fredensborg Kommune i forbindelse med andre kunstneriske overvejelser, herunder om registrering og placering af kunstværker ejet af kommunen.