Vederlag

Byrådsmedlemmerne i Fredensborg Byråd får vederlag for deres arbejde i byråd, stående udvalg m.v.

Reglerne om vederlag findes i den kommunale styrelseslov , bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv og Fredensborg Kommunes styrelsesvedtægt.

Der kan oppebæres forskellige typer af vederlag:

1. Fast vederlag
2. Udvalgsvederlag
3. Formandsvederlag
4. Børnetillæg
5. Vederlag til 1.viceborgmester
6. Særlige vederlag

1. Fast vederlag
Alle byrådsmedlemmer modtager et fast vederlag, der som udgangspunkt anses for at være vederlæggelse for hele det kommunalpolitiske arbejde, bortset fra arbejdet som medlem af og formand for stående udvalg, samt hvervet som borgmester og viceborgmester. 

I 2011 udgør vederlaget 65.533 kr./år.

2. Udvalgsvederlag
Byrådet har besluttet, at der skal ydes udvalgsvederlag til de byrådsmedlemmer, der er medlemmer af Økonomiudvalget, de stående udvalg og Børn- og Ungeudvalget.

Det samlede udvalgsvederlag kan højst udgøre 115 % af borgmesterens vederlag. 

I 2011 udgør vederlaget 12.075 kr./år pr. udvalgsplads.

3. Formandsvederlag
Byrådet har besluttet, at der skal ydes vederlag til formændene for de stående udvalg.

Fordelingen af den samlede udvalgsformandspulje på 160 % af borgmesterens vederlag er fastlagt i styrelsesvedtægten.

Formændene for de stående udvalg får 21,5 % af borgmesterens vederlag, altså 139.963 kr./år i 2011.

4. Børnetillæg
Byrådsmedlemmer med ét eller flere hjemmeboende børn under 10 år har ret til at modtage et tillægsvederlag, et såkaldt børnetillæg.

Børnetillægget er 13.106 kr./år i 2011, uanset antallet af hjemmeboende børn under 10 år.

5. Vederlag til 1.viceborgmester
Vederlaget udgør årligt 10 % af borgmesterens vederlag, altså 65.099 kr./
i 2011. 

6. Særlige vederlag
Et byrådsmedlem, der har andre lønnede hverv end medlemskab af byrådet eller byrådets udvalg, skal hvert år inden udgangen af 1.kvartal oplyse størrelsen af det vederlag, der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet. Byrådet skal herefter offentliggøre, hvilke af dets medlemmer, der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv og størrelsen af vederlaget, jf. den kommunale styrelseslovs § 16 e.

I oversigterne over de enkelte byrådsmedlemmers vederlag, jf. nedenfor, er sådanne særlige vederlag markeret og vedrører som nævnt de oplyste vederlag i kalenderåret 2010.

Klik på de enkelte byrådsmedlemmers navne herunder og se deres samlede vederlag:

Regler om vederlag

Reglerne om vederlag findes i den kommunale styrelseslov, bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv og Fredensborg Kommunes styrelsesvedtægt.