Byråd og politik

Som borger har du mulighed for at søge indflydelse og påvirke Byrådets arbejde på følgende måder:

- Ved at stille spørgsmål til Byrådet
- Ved kontakt til byrådspolitikere forud for budgetvedtagelser og i forbindelse med forberedelse og opfølgning på sager
- Ved at deltage i borgermøder
- Ved at udnytte din ret til at kommentere fremlagte høringsforslag f.eks, lokalplanforslag og forslag til kommuneplanen, miljøplan, m.m.
- Ved at bede om indsigt i de sager du finder interessante
- Ved at søge opstilling til bestyrelsen i èn eller flere af kommunens institutioner
- Ved at afgive din stemme ved kommunalvalget

Byrådets møder

Byrådets møder er offentlige, her er alle velkomne. Møderne afholdes som regel den sidste mandag i måneden, kl. 18 på rådhuset i Kokkedal, Egevangen 3B.

Vidste du at...
-Alle byrådmøder er åbne for borgerne
-Dagsordener og referater fra Byråds- og udvalgsmøder kan ses her
-Du har også mulighed for at stille spørgsmål til Byrådet i Byrådets spørgetid
-Reglerne for spørgetid er beskrevet i spørgereglementet
-Endelig kan du efter aftale træffe borgmesteren eller en udvalgsformand personligt. Og du kan altid henvende dig til de enkelte byrådsmedlemmer. Du finder deres adresser og e-mails her

Delegationsplan for Fredensborg Kommune

Kommunerne administrerer en stor del af den lovgivning, som er gældende i Danmark. I denne lovgivning er Byrådet oftest den instans, som har fået kompetencen til at træffe afgørelse. Læs Delegationsplan for Fredensborg Kommune her

Styrelsesvedtægt

Styrelsesvedtægt fastlægger de nærmere rammer for hvordan en dansk kommunes styres.

Af styrelsesvedtægten fremgår bl.a. kommunens styreform, antallet af medlemmer i byrådet, hvilke stående udvalg kommunen har nedsat, deres arbejdsopgaver samt hvilke opgaver borgmesteren varetager.