• A-Å
  • Læs op
  • Sprog:
Åbningstider Job Skal du flytte ? Pasning af børn Byggesagsarkivet Familieydelser - børnecheck og tilskud Byggeri og byggetilladelser Ansøg om pension Åbningstider genbrugspladsen Boligstøtte Spar på energien Giv os et tip
Jobrotation Foreninger - tilskud og puljer Udbud - se hvad der er i udbud EAN-numre til kommunen Start- og vækstguiden Digital Post for virksomheder
Åbningstider Job Skal du flytte Skoler Byggeri Genbrugspladsen
Byrådet Dagsorden og referat Mød et udvalg Visionen Godkendte politikker Budgettet
Borger

Områdeledelse - hvad betyder det ?

Områdeledelse er en måde at organisere og samle ledelse af flere daginstitutioner på. I praksis betyder det, at de, der er ledere af daginstitutioner i et område i dag, får en ny leder.

Områdelederen er både tæt på de nuværende ledere og på forvaltningen, og bliver således et bindeled mellem det politisk administrative og det praktisk udøvende niveau.
De enkelte institutioners budgetter samles til ét fælles budget, og den enkelte institutionsleder får titel af daglig leder af børnehuset. De nuværende ledere afgiver dermed en del af sit budgetansvar og overlader samtidig en del mødevirksomhed til områdelederen. Til gengæld bliver der frigivet mere tid til personaleledelse og til pædagogisk udvikling og sparring.

I Fredensborg Kommune lægges der vægt på, at en områdeleder har pædagogisk baggrund og relevant ledelseserfaring foruden diplom i ledelse.

Med indførelsen af områdeledelse sammensættes også en ny bestyrelse. Bestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra de enkelte huse, samt en medarbejderrepræsentant. Princippet er, at forældrene er i flertal i bestyrelsen. Områdelederen er sekretær for bestyrelsen og skal sikre, at beslutningerne bliver ført ud i livet.

For hver områdeinstitution vil der være et ledelsesteam. Teamet består af områdelederen og de daglige ledere. Det er teamets opgave at aftale indbyrdes, hvem der tager sig af de enkelte opgaver i områdeinstitutionen. På den måde er det hensigten, at alle ledelseskompetencer kommer i spil.

Derfor områdeledelse
Når der indføres områdeledelse i Fredensborg Kommune, sker det for at opnå følgende:

- Faglig bæredygtighed
- Optimal udnyttelse af bygninger
- Styrkelse af faglig og strategisk ledelse
- Mangfoldighed af pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer til gavn for børn såvel som voksne
- Økonomisk bæredygtighed

Samtidig er det i en tid med faldende børnetal vigtigt at sikre, at institutionerne har de rette økonomiske forudsætninger for at kunne drive en bæredygtig institution og hurtigt kunne tilpasse sig, når der sker ændringer. En stor områdeinstitution med forskellige huse vil kunne imødekomme et nødvendigt krav om at udnytte pengene mere optimalt, idet der er mulighed for stordriftsfordele. 

Gør det selv
StrakssvarBorger
Kontakt
Børn i daginstitution
Souschef Birgit Alstrup på telefon direkte 72 56 22 16, mobil 25 44 47 94 eller på e-mail bial@fredensborg.dk


Områdeledelse - hvorfor ?
Når der indføres områdeledelse sker det for at opnå følgende:

- Faglig bæredygtighed
- Optimal udnyttelse af bygninger
- Styrkelse af faglig og strategisk ledelse
- Mangfoldighed af pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer til gavn for børn såvel som voksne
- Økonomisk bæredygtighed
Print