Indvindingstilladelse
By- og Landskabsstyrelsen har den 26. marts 2009 udtalt:
Enhver grundejer, hvis ejendom er beliggende uden for et alment vandforsyningsanlægs naturlige forsyningsområde, (med mindre der må antages at være nærliggende fare for, at vandet ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevandet eller i øvrigt vil blive sundhedsfarligt), er berettiget til at indvinde grundvand. Bestemmelsen er en undtagelse til Vandforsyningslovens § 18, stk. 1, hvorefter grundvand og overfladevand ikke må indvindes uden tilladelse.
Da vandindvindinger, som er omfattet af § 18, stk. 2 ikke er omfattet af tidsbegrænsninger skal de respektive grundejere dermed heller ikke have meddelt vandindvindings tilladelse.
Rettet til at indvinde grundvand til brug i husholdningen kræver fortsat ikke særskilt tilladelse efter § 18, stk. 2, men der skal som tidligere søges om tilladelse til anlæggets placering.
Efter den praksis, der med 1926 loven og siden med ændringen i 1978 loven udviklede sig, er indvinding til 2-familiers huse også omfattet af § 18, stk. 2.
Sløjfning af boringer og brønde
Brønd: Brønden skal oprenses og plomberes, så skadelige stoffer ikke kan trænge ned til grundvandet. Arbejdet skal udføres af brøndborerfirma med A-bevis. Alle plomberinger skal synes af kommunen.